Kilde: Dallerup sogn – i fortid og nutid v/Chr. Heilskov og H. E. Jensen, 1948
Toustrup Forsamlingshus
De første forsamlingshuse i Danmark blev rejst i 1870’erne i tilknytning til skytteforeninger, grundviske højskoler og friskoler. Men da Estrups højrestyre i 1880’erne forbød at holde foreningsmøder på offentlige skoler, satte det gang i opbygningen af rigtig mange forsamlingshuse, som en del af en bred venstrebevægelse på landet. Sikkert også Toustrup Forsamlingshus, som blev bygget af befolkningen i Toustrup. Forsamlingshusene er dermed et markant kulturtræk ved dansk landbokultur.
Kilde: bevarsilkeborg.dk
Kilde: Dallerup sogn – i fortid og nutid v/Chr. Heilskov og H. E. Jensen, 1948
Toustrup Forsamlingshus før 1897
Toustrup Forsamlingshus var før 1897 et forsamlingslokale i det vestre af de 3 sammenbyggede huse på Ryttervej. I 1897 blev Toustrup Forsamlingshus, som vi kender det i dag, bygget på det, der nu hedder Johannes Jensens Vej.
”Hvad angår det åndelige liv, har forsamlingshusene jo spillet en vigtig rolle, større end nu; men sådan er det jo overalt. Til at begynde med havde man forsamlingslokale i det vestre af de tre sammenbyggede huse på nordre gade i Toustrup (Ryttervej, red.) (Se Fig. 20). Men i 1897 blev forsamlingshuset bygget lidt uden for byen mod øst.”
Kilde: Dallerup sogn – i fortid og nutid v/Chr. Heilskov og H. E. Jensen, 1948
Kilde: Toustrup Forsamlingshus’ hjemmeside
Kilde: Love og vedtægter Toustrup Forsamlingshus, 1897, Silkeborg Arkiv
Etablering af Toustrup Forsamlingshus 1897
Forsamlingshuset blev bygget i 1897 af en gruppe lokale håndværkere. Prisen var 2.681,76 kr. I 1875 var der 14 forsamlingshuse og i 1905 var der 1000 forsamlingshuse på landsplan. Det var tiden for andelsbevægelsen med andelsmejerier, andelsslagterier, brugsforeninger mv.
Kilde: Foredrag om Toustrup Forsamlingshus og malerierne af H. E. Jensen beskrevet af Mogens R. Jensen, Toustrup
Som der står i Forsamlingshusets love, er formålet at ”byde sine medlemmer underholdning i foredrag, såvel i kristelig som i folkelig henseende, samt andre festlige sammenkomster.”
Forsamlingshuset fungerede også som gymnastiksal for skolebørnene, skriver Estrid Wilhelms, datter af lærer H. E. Jensen). Det var det nu ikke så egnet til, trods ribber og gymnastik redskaber, fordi der ofte havde været fest aftenen før, og så var der jo ikke rent.
Ovenover disse ribber på vestre gavlvæg havde far (H. E. Jensen, red.) malet det første af den udsmykning, som i dag er blevet restaureret af konservatorerne i “Den gamle By”. Dette billede forestiller et bystævne med mændene siddende rundt om træet på stenene, en karl, der rider sine heste til vands, og i baggrunden en gård, som ligner “Højgård”, uden at være det. (Billedet er malet i 1934 som en form for terapi efter sin første kones død iflg. Mogens R. Jensen).
Kilde: Kilde: Estrid Wilhelms, ”En landsby i mellemkrigstiden” fra Østjysk Hjemstavn, 56. årgang, 1991 s. 67-86
Kilde: Toustrup Forsamlingshus’ hjemmeside: Gavlmaleriet af H. E. Jensen, udført i 1934. Maleriet forestiller et byting.
Kunstneren H. E. Jensen, Toustrup
H. E. Jensen blev født 1898 i København og døde i 1973 i Sorring. H. E. Jensen udsmykkede Toustrup Forsamlingshus i perioden 1934 – ca. 1961, startende med det store gavlmaleri i 1934.
Se mere om H. E. Jensen under ”Anekdoter” nedenfor.
Udsmykning i Toustrup Forsamlingshuset
Alle de øvrige billeder i huset er motiver fra by og egn, og alle er de billeder af noget nu forgangent.
Bundgården, den nederste og lavest liggende i byen, om ikke det var den ældste, så var det ubetinget den kønneste og kønnest beliggende gård i byen. Fra den har far (H. E. Jensen, red.) hentet utallige motiver, og en del af dem er afbilledet i Forsamlingshuset. Desværre brændte den en januar morgen i 1939, den nedbrændte totalt.
Kilde: Kilde: Estrid Wilhelms, ”En landsby i mellemkrigstiden” fra Østjysk Hjemstavn, 56. årgang, 1991 s. 67-86
Udsmykningen fortsatte med malerierne på sidevæggene. Det sidste, der blev malet, var gavlmotiverne i 1960-erne. Her var der nemlig opsat ribber til brug ved gymnastikundervisning.
Ordsprogene var lidt for at drille folk i byen.
Hvis man ikke lige ved, hvad man skal tale med borddamen om til fester, så er der altid malerierne og ordsprogene.
Kilde: Foredrag om Toustrup Forsamlingshus og malerierne af H. E. Jensen beskrevet af Mogens R. Jensen, Toustrup
Kilde: Forhandlingsprotokol Toustrup Forsamlingshus, 1897, Gjern Lokalarkiv
Aktiviteter i Toustrup Forsamlingshus
Foruden de faste fester: juletræsfest, høstfest og fastelavnsfest, blev der afholdt baller for de unge. Der havde været forsøgt med gymnastik og folkedans – også foredrag, men der var ikke tilslutning nok, så efterhånden måtte vi gå til Sorring.
Dilettant har der dog været i en årrække, det kunne gå. Der var jo også en vis tradition for dette. (Teatertraditionen på egnen beskrives nærmere i et særskilt tema på Historiske Ruters hjemmeside, red.)
Kilde: Estrid Wilhelms og Mogens R. Jensen, Toustrup
Der har været mange forskellige typer arrangementer i Toustrup Forsamlingshus udover alle de private fester, der er blevet afholdt gennem tidens løb. Der er stadig høstfest, fællesspisning, fastelavnsfest, dilettantforestillinger og nu også foredrag, halloween mv.
I mange år har der været tradition for adventsfest, juletræsfest og julefrokost i Toustrup Forsamlingshus i den samme weekend – for børn og voksne. Her er et billede af børn og voksne til en juletræsfest i 1986 og en kagebagningskonkurrence i 1987.
Kilde: Bygningstegninger Toustrup Forsamlingshus, Ombygning, Gjern Lokalarkiv
Kilde: Toustrup Forsamlingshus’ hjemmeside: Bundgården, nedbrændt 1939. Kalkmalerier udført i perioden 1934-1961.
Restaurering af malerierne
Tidens tand satte efterhånden sine mærker i form af revner og afskalling og derfor påbegyndte foreningen for forsamlingshuset i 1983 en undersøgelse af mulighederne for at få gennemført en restaurering. Den blev bevilget af kommunen og amtet i 1984.
Restaureringen er udført af konservatorer ved ”Den gamle By” i det det (foruden Nationalmuseet i København) er her, man besidder den største ekspertise med hensyn til maleri på murværk. Arbejdet omfattede rensning af overfladen, fastlægning af løse pudslag eller opfyldning, fastlægning af løse farvelag, retouchering og endelig fixering dvs. en behandling af overfladen, der gør den stærkere og mere modstandsdygtig.
Kilde: Tekst fra indbydelse til reception i anledning af genåbning af det restaurerede forsamlingshus med tekst af Aksel Lindballe, Toustrup, 1986, Gjern Lokalarkiv
Kilde: Toustrup Forsamlingshus’ hjemmeside
Kilde: Toustrup Forsamlingshus’ hjemmeside: Kalkmalerier udført i perioden 1934-1961
Kilde: Arkiv.dk, avisbillede i Midtjyllands Avis, 6. december 1986, foto Preben Baltzer
Kilde: Toustrup Forsamlingshus’ hjemmeside: Kalkmalerier udført i perioden 1934-1961
Dommeren bagermester Helmer Røhling fra Sorring smager en kage, med nysgerrige tilskuere rundt om. Kilde: Arkiv.dk, avisbillede i Midtjyllands Avis, 1987, foto Leif Tychsen

Kilde: Toustrup Forsamlingshus’ hjemmeside: Kalkmalerier udført i perioden 1934-1961
Kunstneren H. E. Jensen, Toustrup
H. E. Jensen blev født d. 6. maj 1898 på Frederiksberg i København. Lidt senere flyttede familien til Århus, hvor faderen arbejdede som lærer. Familien levede i små kår og var primært en skomagerfamilie, der senere blev læreruddannet. Der var ikke råd til at flotte sig ret meget. HEJ og hans yngre bror var som små ivrige efter at tegne og male, og de var i nogen grad arveligt belastede fra begge forældre, som begge havde en kunstnerisk åre.
HEJ ønskede at blive kunstmaler; men forældrene mente det var en usikker levevej, så efter endt skolegang kom han ud at tjene på landet. Her brugte han al sin fritid til at tegne og male (oliemaling og akvarel) dyrene og landskaberne omkring gården.
På gården blev han forelsket i husets yngste datter, Karen. Svigerforældrene mente han skulle tage sig en uddannelse, inden han kunne få deres Karen, så de kunne have et ordentligt levebrød. Så kom han på Gedved Seminarium og dimitterede som lærer i 1919, 21 år gammel. Forelskelse i en pige, kan være en god gulerod.
Først blev HEJ lærer i Vellev et par år og kom derefter til Toustrup 1. dec. 1923, uden en krone på lommen. Alle lærere i Gjern Herred fik dog et legat fra komtesse Agnes’ Stiftelse på 20 kr. så det kunne da hjælpe en smule.
Han var ofte, når inspirationen var over ham, meget hurtig til at lave et billede, hvilket også fik folk til at synes at han tjente sine penge lidt for let. Prisen var dengang ikke over 50 kr. pr. stk. Men det var ofte disse små hurtige billeder, han selv var mest tilfreds med. Større malerier og portrætter tog dog noget længere tid og især portrætter kunne han arbejde på længe. Derudover kunne han også producere skulpturer i træ og ler – især af heste.
Salg af malerier gav faktisk til en ny bil i 30-erne. Den måtte dog klodses op under krigen. Tyskerne ville have skolen; men HEJ nægtede, og de ubudne ”gæster” måtte indlogere sig i Forsamlingshuset med halm på gulvet. På skolen lavede han også illegale blade, så det var godt, at tyskerne ikke kom ind i skolen.
I 1934 mistede HEJ sin første kone, Karen, og deres 4 fælles børn (Karen, Estrid, Sigrid og Gudrun) mistede deres mor. Senere blev HEJ gift med Martha Weng, som han fik 3 børn med (Anne Grethe, Lisbeth og Aage).
I begyndelsen af 1930-erne indledte han udsmykningen af Forsamlingshuset. Det store gavlmaleri var det første, som blev opført. Det store billede blev malet i 1934, som en form for terapi efter sin første kones død.
Udsmykningen fortsatte med malerierne på sidevæggene. Det sidste, der blev malet, var gavlmotiverne i 1960-erne. Her var der nemlig opsat ribber til brug ved gymnastik undervisning. Ordsprogene var lidt for at drille folk i byen. Hvis man ikke lige ved hvad man skal tale med borddamen om, så er der altid malerierne og ordsprogene.
De øvrige malerier i hans store produktion var motiver her fra egnen. Han elskede den danske natur og særlig den egn, han selv boede på gennem ca. 50 år. Det anslås, at han har produceret ca. 2.000 malerier.
Sognets bibel: ”Dallerup Sogn – i fortid og nutid” blev skrevet, tegnet og udgivet 1948 i samarbejde med Chr. Hejlskov. Derudover har han skrevet artikler til Østjysk Hjemstavn 1943 – 58. og har stået for egne bogudgivelser.

I undervisningen tegnede han meget på tavlen, især i geografi og historie. Selv væggene i klasselokalet var udsmykkede. Han brugte også sine egne plancher i stedet dem som forlagene udgav. Den nederste række vinduer i undervisningslokalet blev kalket til, da genbo gårdens avlstyr og hingst gjorde deres ”forretning” udenfor skolens vinduer.
I amatørforestillinger stod han ofte for udsmykning af kulisser, dekorationer og bagtæpper, ligesom han ofte instruerede og spillede også selv med i stykkerne.
HEJ var lærer i 42 år her i sognet, nemlig ved Toustrup byskole fra 1923 til 1952 og ved Sorring skole fra 1952 til 1965. Derudover var han organist ved Dallerup kirke i 45 år fra 1926 til 1971.
HEJ var som noget helt specielt ”retsstatsmand”, paicifist og med i foreningen: ”Aldrig mere krig.” Derudover underviste han i Esperanto og var ifølge hans døtre en ”naiv romantiker.
1963 flyttede han til ”Hytten”, og han døde 19. juni 1973, 75 år gammel af en blodprop. Han har selv produceret sin gravsten på Dallerup kirkegård. Den stod i stendiget med bagsiden udad, indtil den skulle bruges. Den yngste søn Aage var blevet oplært i, hvordan man skulle hugge det sidste årstal ind i stenen, så det gjorde han.
En stor personlighed.
Kilde: Toustrup Forsamlingshus og malerierne udført af H. E. Jensen, fortalt og beskrevet af Mogens R. Jensen, Toustrup

Kilde: Billede af H. E. Jensen i hans ældre dage, årstal ukendt, Gjern Lokalarkiv
Erosionskløfter og -dale
Erosionsdalene ved Sorring ligger i Dybdal (Sorring) og består af kløften ved Dybdalsvej helt tæt på Sorring og dalene i bunden af Dybdalsvej. Du kan se erosionskløften fra Dybdalsvej og erosionsdalene her fra Høngevej. Derudover findes der et Dybdal ved Toustrup, som beskrives senere.
Dybdal (Sorring) og hele området ligger oven i et landskab, formet i den tidlige miocæne tidsperiode (23 – 5 mio år siden).
Området ligger på randen af det største flodsystem, der har været i Skandinavien nogensinde – vi snakker om vandføring op til 40.000 m3 pr. sekund – Gudenåen har til sammenligning 32 m3 pr. sekund. Landskabet er dannet af subrecente floder, som betyder floder fra tiden fra isen smelter og frem til nu.
Dybdal består af erosionsdale dannet i kanten af tunneldalen efter isens tilbagesmeltning i den sidste istid for ca. 11.000 år siden. (I GEUS rapporter kaldes de raviner eller erosionskløfter)
Kilde: Margaret Skovsen, Gjern Natur
Kilde: Nicolaj Krog Larsen, GEUS
Kilde: Erik Skovbjerg Rasmussen, GEUS