Kilde: Billede af den gamle brønd i Toustrup, årstal 1915, udsnit af postkort afleveret af Laurits Madsen 1981, Gjern Lokalarkiv
Den gamle Brønd i Toustrup lå ved Rytterskolen i Toustrup til 1915.
Bykilden har været et vigtigt samlingspunkt i landsbyen i gamle dage.
Vand var der heller ikke indlagt ret mange steder, nogle havde privat vandværk, f.eks. 2 af gårdmændene havde sammen en vindmølle, en af de gammeldags vindroser, som pumpede vandet op til dem. Andre havde en pumpe, og så var man endda heldig, hvis man havde en pumpe selv.
Men på den nordre gade måtte de være fælles om den, som lå ud for Snedkerbækken, som afløsning for den gamle vippebrønd, der afskaffedes i 1915. (Snedkerbækken var en sti, som gik nord for rytterskolen mellem de to gader). Folk gik med åg over skuldrene, når de hentede vand, og skulle de skylle tøj, bar de tøjet ned til bykjelden her (bykilden, red.). Om vinteren kunne pumpen fryse, så man måtte have varmt vand til at tø den med.
Da vandværket kom til i stedet for brønde og bykilder, blev disse kastet til, sløjfet og fjernet. (Det skete her i Toustrup i 1915, red.)
Vippebrønd og senere pumpe er markeret på det håndtegnede kort.
Kilde: Tegning v/Troels Bundgaard Lassen af Rytterskolen i Toustrup med vippebrønden i bogen ”Den guderne er vred på” af T. Bundgaard Lassen, år 1970 (tegning efter H. E. Jensens tegning i ”Dallerup Sogn – i fortid og nutid” v/ Chr. Heilskov og H. E. Jensen, 1948)
Kilde: Estrid Wilhelms, ”En landsby i mellemkrigstiden” fra Østjysk Hjemstavn, 56. årgang, 1991 s. 67-86 (tekst og håndtegnet kort om mellemkrigstiden)
Kilde: Tegning af ”Bykjelden” (bykilden, red) på Nordre gade v/H. E. Jensen gengivet i ”Dallerup Sogn – i fortid og nutid” v/ Chr. Heilskov og H. E. Jensen, 1948
Det fortælles af de gamle i Toustrup by, at Overgård (Niels Jensens gård) længe havde en slange liggende fra Toustrup Brønd og ned til gården. Det betød, at de altid havde rindende vand på gården. Måske var det derfor, at de først kom med i vandværket i 1960’erne.
Kilde: Fortælling af Mogens R. Jensen, Toustrup (Niels Jensens oldebarn)
Erosionskløfter og -dale
Erosionsdalene ved Sorring ligger i Dybdal (Sorring) og består af kløften ved Dybdalsvej helt tæt på Sorring og dalene i bunden af Dybdalsvej. Du kan se erosionskløften fra Dybdalsvej og erosionsdalene her fra Høngevej. Derudover findes der et Dybdal ved Toustrup, som beskrives senere.
Dybdal (Sorring) og hele området ligger oven i et landskab, formet i den tidlige miocæne tidsperiode (23 – 5 mio år siden).
Området ligger på randen af det største flodsystem, der har været i Skandinavien nogensinde – vi snakker om vandføring op til 40.000 m3 pr. sekund – Gudenåen har til sammenligning 32 m3 pr. sekund. Landskabet er dannet af subrecente floder, som betyder floder fra tiden fra isen smelter og frem til nu.
Dybdal består af erosionsdale dannet i kanten af tunneldalen efter isens tilbagesmeltning i den sidste istid for ca. 11.000 år siden. (I GEUS rapporter kaldes de raviner eller erosionskløfter)
Kilde: Margaret Skovsen, Gjern Natur
Kilde: Nicolaj Krog Larsen, GEUS
Kilde: Erik Skovbjerg Rasmussen, GEUS
