Sorring Gamle Mølle var i virkeligheden en stubmølle og to hollandske vindmøller. Møllerne lå der, hvor Møllebakken 33B (stubmøllen) og 33 (de hollandske) ligger i dag og møllerne lægger navn til Møllebakken.
Stubmøllen er den ældste mølletype, og den har stået på Møllebakken 33B på et tidspunkt inden 1874 og sandsynligvis langt tidligere. Herefter kom de hollandske vindmøller til på Møllebakken 33. De behøvede kun at dreje ”møllehatten” efter vinden i modsætning til stubmøllen, der skulle dreje hele ”møllekroppen” efter vinden.
Den første hollandske vindmølle blev opført et sted mellem 1874 og 1876. Ejendommen og den hollandske vindmølle blev i 1879 videresolgt til ny ejer, der så sælger møllen til nedtagning i 1884 og opfører en ny hollandsk vindmølle. Ejendommen og den nye mølle bliver overdraget til den nye ejers søn i 1913. Det er den mølle, du ser på tegningen. Møllen nedbrydes i 1927, hvorefter der på et tidspunkt installeres en motormølle i et motorhus og udhus. Det antages, at motormøllen fjernes et sted i 1940’erne.
Man må formode, at Anders Christian Andersen er den person, som opførte den første hollandske mølle mellem 1874 og 1876, eftersom der i hans skøde fra 1874 ikke er nævnt en mølle, men den er nævnt i skødet fra 1879 til Jens Nielsen. Derudover fremgår der en mølle af et kort fra 1876.
I 1884 annoncerer Jens Nielsen med en hollandsk mølle til nedbrydning, hvorfor man må formode, at der opført en ny mølle på ejendommen. Herefter sælges den gamle så til nedbrydning med kværne og det hele.
Jens Nielsen overdrager i 1913 ejendommen til sin søn Niels Ebbesen Silian Nielsen for 10700 kr. Også stedets Hollandske vindmølle med maskiner og redskaber er en del af handlen. I øvrigt er Jens Nielsens søn Niels Ebbesen Silian Nielsen den købmand Ebbesen, der lægger navn til Ebbesensvej i Sorring.
Møllen nedbrydes i 1927, hvorefter der på et tidspunkt installeres en motormølle i et motorhus og udhus.
I marts 1931 sælger Niels Ebbesen Silian Nielsen møllen og landbruget til Georg Kristian Madsen Efter 10 år som ejer af møllen og landbruget sælger G.K. Madsen i 1941 stedet til Marius V. Andersen. Igen i 1946 handles ejendommen idet Marius V. Andersen sælger den til Johannes Nielsen Rytter.
Allerede i 1948 handles ejendommen igen, hvor Anders Jørgen Pedersen bliver ejer.
Det antages, at motormøllen fjernes et sted i 1940’erne af en af de ovennævnte ejere i 40’erne. Her skulle man tro, at historierne om de gamle møller ender.
Dog dukkede der ved ejendommen Møllebakken 33B en ”fundament-sten” op i 2022. Det er en stor klods på ca. 4 ton – bestående af blandet cement og marksten. Den måler 65 cm i højden, 115 cm i bredden og 220 cm i længden og ligger nu til fri beskuelse ved indkørslen.
En kontakt til formand for Dansk Møllerforening, Susanne Jervelund gav følgende svar omkring stenen: ”Stenen er med stor sandsynlighed fundament til en stubmølle, som har fodtømmer, der står på krydsformet fundament.”
Kilde: Foto af Brundby Mølle ved Lars Gejl
Det er derfor meget sandsynligt, at den første ”Sorring Gamle Mølle” er en stubmølle fra før 1874 – og sandsynligvis meget tidligere, da stubmøllerne kom til Danmark flere hundrede år før.
Den næste ”Sorring Gamle Mølle” er en hollandsk vindmølle fra 1874/1876 til 1884.
Den sidste mølle er også en hollandsk vindmølle, der fungerer fra 1884 til 1927, hvor den nedbrydes. De hollandske vindmøller formodes at have ligget på Møllebakken 33, der hvor blodbøgen står. Se tegning af H. E. Jensen, hvor det oprindelige stuehus kan genkendes med gavlen vendt mod vejen (Den hvide udbygning ud mod vejen findes ikke længere). Der findes også stadig rester af den efterfølgende motormølles fundament, ”motorhus”, indgangsdør til rem mv vest for udhusene på Møllebakken 33.
Kilde: Gjern lokalarkiv og Susanne Jervelund, formand for Dansk Møllerforening.
Kilde: Toldkop venligst udlånt af Gert Ø. Pedersen, Sorring til affotografering. Gert Ø. Pedersens bedstefar Anton Jensen (1896-1966) var i lære som møller på Sorring Gamle Mølle. Det vides ikke om hans toldkop er fra Sorring Gamle Mølle eller fra en af de møller, som Anton Jensen senere tjente på. Der hørte oprindeligt også en ”strygepind” med til toldkoppen, så det strøgne mål var nøjagtigt som foreskrevet.
Mål og vægt havde en afgørende betydning for både mølleren og hans kunder. Det var møllerens ret at tolde af kundernes korn, for på den måde at få hans betaling. Dette foregik med en toldkop, der var mærket med myndighedernes stempel, så man kunne være sikker på at den målte præcis en attendedel skæppe, hvilket svarer til lige knap en liter.
Kilde: Gjern lokalarkiv, Silkeborg Lokalhistoriske arkiv og Mølleordbog.dk om toldkop
Det fortælles, at flere møllere undlod at bruge den tilhørende ”strygepind” til toldkoppen for at få den nøjagtige afmålte del af melet, når de malede mel for bønderne. De brugte i stedet en hul hånd til at stryge toldkoppen af med, så de fik altid en håndfuld ekstra mel med på den måde.
Det er almindelig kendt, at møllere altid var rige og de blev ofte beskyldt for at tage sig godt og rigeligt betalt af melet, hvad ordsproget her også viser: ”Det er sjældent at en møller sulter ihjel”. Virkeligheden overlader vi til læserne selv fortolke.
Kilde: Røverhistorie fortalt af Gert Ø. Pedersen, Sorring
Erosionskløfter og -dale
Erosionsdalene ved Sorring ligger i Dybdal (Sorring) og består af kløften ved Dybdalsvej helt tæt på Sorring og dalene i bunden af Dybdalsvej. Du kan se erosionskløften fra Dybdalsvej og erosionsdalene her fra Høngevej. Derudover findes der et Dybdal ved Toustrup, som beskrives senere.
Dybdal (Sorring) og hele området ligger oven i et landskab, formet i den tidlige miocæne tidsperiode (23 – 5 mio år siden).
Området ligger på randen af det største flodsystem, der har været i Skandinavien nogensinde – vi snakker om vandføring op til 40.000 m3 pr. sekund – Gudenåen har til sammenligning 32 m3 pr. sekund. Landskabet er dannet af subrecente floder, som betyder floder fra tiden fra isen smelter og frem til nu.
Dybdal består af erosionsdale dannet i kanten af tunneldalen efter isens tilbagesmeltning i den sidste istid for ca. 11.000 år siden. (I GEUS rapporter kaldes de raviner eller erosionskløfter)
Kilde: Margaret Skovsen, Gjern Natur
Kilde: Nicolaj Krog Larsen, GEUS
Kilde: Erik Skovbjerg Rasmussen, GEUS
