Sorring Missionshus

Kort beskrivelse
Læs mere

Kilde: Billede af Sorring Missionshus, taget af Hanne Hoberg, 2025

Indre Mission

Indre Mission er en missionsbevægelse inden for den danske folkekirke, som arbejder for, at flere skal møde Jesus Kristus og tro på ham og hans ord om evigt liv. 

Mange har gennem bøger og filmatiseringer stiftet bekendtskab med missionens stærke indflydelse på moralen og fokus på at holde menigheden ædruelig og udleve de kristne værdier. Det har været svært i de små og fattige samfund, hvor det kunne betyde liv eller død for en hel familie, hvis fx en familiefar slog sig på flasken.

Kilde: Midtjyllands Avis, den 12. december 2015

Missionshuse i Danmark

De fleste danske missionshuse blev opført for små midler og med stor stolthed i slutningen af 1800- og begyndelsen af 1900-tallet. Indre Mission, som engang havde over 1000 af de gamle huse, ejer i dag omkring 160 af dem. 

Mange af de frasolgte missionshuse forfalder, rives ned og mister deres plads i landsbybilledet.

Tidligere var de små kirkebygninger med til at give karakter til mangen en landsby.

I dag forfalder de nedlagte missionshuse, bruges som autoværksteder, lagerplads eller væltes. Selv om enkelte sættes i stand med veneration for den karakteristiske byggestil, undergår de fleste af dem ændringer, som ødelægger deres historiske særpræg. For eksempel når buede, sprossede vinduer udskiftes med termoruder, når tegl erstatter de oprindelige skifertage, eller carporte bygges på og facader pudses op.

Sorring Missionshus

Sorring Missionshus blev opført i 1897 og fungerede som Indre Missions mødested frem til 2015. Menigheden bag Indre Mission er de sidste mange år blevet mindre og mindre og i 2015 blev Missionshuset sat til salg. På det tidspunkt var der kun 4 medlemmer tilbage i IM Sorring og den yngste var på det tidspunkt 69 år. 

 

Aktiviteter i Missionshuset

Fra begyndelsen var der utrolig stor opbakning i området og aktiviteterne var primært  prædikener, foredrag, oplæsninger og sang. 

Siden kom der aktiviteter som søndagsskole til. Flere lokale var i mange år med til at holde søndagsskole i missionshuset hver anden søndag. Dette børnearbejde blev senere til »Spiren«, som blev holdt om torsdagen.

Aktiviteterne i søndagsskolen kunne i begyndelsen have været små foredrag og bibelhistorie, sang mv, mens der i ”Spiren” var mere fokus på hyggestund med leg, sang, spil, saft og kagebagning.

 

Salg af Missionshuset

Missionshuset blev i 2015 solgt til Bent Rasmussen, Sorring, der er nærmeste nabo til Missionshuset og som nu driver sin juletræsvirksomhed ”Turbo Roller” fra huset.

 

Kilde: kristeligt-dagblad.dk og mja.dk

Kilde: Harry Jensen, Sorring

Kilde: Indremission.dk

 

Lyt til historien

Børnehistorien

Børnehistorien

Edit Template

Kilde: Billede venligst udlånt af Bent Rasmussen, Sorring, datering ukendt. På buen over indgangsdøren står der Tabor.

Indre Missions historie

Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark blev stiftet den 13. september 1861 i Stenlille. I begyndelsen af 1800-tallet prædikede kirkens præster om moral og det gode liv, men flere og flere efterspurgte fællesskaber og forkyndelse, hvor der var fokus på relationen med Gud. Omvandrende prædikanter samlede små og store forsamlinger på gårde og i skolestuer, men mødte modstand fra præsterne, der mente at have monopol på at forkynde og samle folk om kristen forkyndelse. 

I 1853 blev det første forsøg på at organisere forkyndelsen gjort under navnet Indre Mission. Initiativet faldt imidlertid fra hinanden. Den 13. september 1861 stiftede man bevægelsen i en ny form og sognepræst C.F. Rønne blev Indre Missions første formand.

Den nye bevægelse voksede. I 1874 blev det første missionshus bygget i Randers, og i 1881 blev den profilerede og folkekære prædikant Vilhelm Beck formand.

Indre Mission havde stor fremgang fra slutningen af 1800-tallet og frem til anden verdenskrig. En lang række sociale institutioner og arbejdsgrene så dagens lys. Københavns Indre Mission oprettede en lang række diakonale tiltag blandt børn, prostituerede og fattige i storbyen. I 1920 blev den første efterskole med tilknytning til Indre Mission indviet på Thyholm. 

I 1955 gik 87.800 børn i søndagsskole. Den første bibelcamping blev afviklet i sommeren 1969, og Indre Missions bibelcampinger samler stadig mere end 10.000 deltagere hver sommer.

Indre Mission har alle dage været opfattet som en konservativ bevægelse, når det gælder indholdet. Arbejdsformerne har imidlertid været blandt de førende og banet vejen for nye initiativer i såvel kirken som i det danske samfund.

Kilde: Billede af orgel, der kom til Tine Smedes i Sminge, og talerstolen, der kom til Balkan Mission. Sorring – venligst udlånt af Harry Jensen, Sorring

Indre Missions formål

Indre Mission har formuleret sit formål ganske kort: Vi vil lede til Jesus og leve i ham.

Med afsæt i folkekirkens evangelisk-lutherske lære ønsker vi, at andre også skal møde Jesus. Igennem ord og handling vil vi vise, hvem han er, og opfordre mennesker til at få en personlig relation med ham. Vi vil hjælpe kristne til at leve med ham i hverdagen. Det gør vi ved at forkynde og undervise om Jesus og ved at skabe fællesskaber, hvor der er mulighed for at vokse i troen og være noget for andre. 

Indre Mission i området

Den første sognepræst i Dallerup var pastor F. E. Binzer fra 1855 -1873. Binzer bekæmpede ivrigt mormonerne, som i 1857 drev en pågående agitation. Han holdt mange møder og bibellæsninger.

Provst Deichmann fra 1873-1884 satte dybe spor både i sine egne sogne og ud i nabosognene. Med ham slog Indre Mission rod i store dele af Gjern Herred. 

Deichmann var medvirkende til at Indre Mission slog rod i Linå og Mollerup og Tvilum-Skorup, hvor folk kom helt fra Skorup til Dallerup Kirke.

Voel Missionshus blev indviet i 1895, Horn Missionshus blev bygget i 1896 og Sorring Missionshus blev som sagt bygget i 1897.

I præsterne Binzer og Deichmanns tid opstod en kraftig religiøs vækkelse. Og i lang tid var Indre Mission fremherskende i Toustrup, hvor den (i 1948, red.) er uddød, medens det nu (i 1948, red.) er Sorring, der fører på det område.

Præsterne Deichmann i Dallerup og Jessen i Grønbæk havde betydet såre meget. Men nu udbrød der en vækkelse i Mollerup, og den bredte sig til nabosognene. Heilmann kom med ild og kraft og stod midt i vækkelsesarbejdet. Der blev i 1897 bygget missionshuse i Toustrup, Sorring og Mollerup, sidst nævnte var Heilmann med til at bygge.

Fra de gamle regnskabsprotokoller har vi følgende oplysninger om indsamlingen til opførelsen af Sorring Missionshus: J. P. Maltesen med stor sandsynlighed har givet jorden til Missionshuset, da det er bygget på hans jord og der ikke fremgår nogen byggegrundspris. Derudover har han givet 125 kr., som var det andet største bidrag til opførelsen af huset. 

Der er ca. 110 bidragsydere. Af disse havde 23 stillingsbetegnelsen »Potter«. Provst Deichmann, som var rejst fra sognet 13 år før, har givet 100 kr, ligesom pastor Lind også har givet 100 kr. Han var rejst fra sognet den 2/9 som huset blev indviet den 13-10. Talerstolen er givet af snedker Søren Nielsen Riis, da han var med til at bygge huset. (Han var farfar til afdøde Hans Riis i Gjern – som info til dem, der er lokalkendt i Gjern)

Huset kostede i alt 3138,95 kr at bygge. Det blev indviet 13. oktober 1897 med en lang række talere, både præster og indremissionærer. Huset blev tilskødet Indre Mission den 30.oktober 1903.

 

Kilde: Harry Jensen, Sorring – tidligere IM Sorring

Kilde: Chr. Heilskov og H. E. Jensen i ”Dallerup Sogn i Fortid og Nutid”

Kilde: Indre Missions Tidende 1897 side 766

Kilde: Uddrag af vedtægter for Spiren14.03.2002 venligst udlånt af Harry Jensen, Sorring

Børneklubben Spiren

Som det ses af vedtægterne §1 for børneklubben Spiren, udspringer den af søndagsskolen stiftet 10. maj 19984. Søndagsskolen ændrer navn til Børneklubben 16. august 1988 og er tilsluttet Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler.

Spiren har ifølge § 2 i vedtægterne til formål at formål at formidle evangeliet om Jesus Kristus for ørn i alderen 4 år og opefter for at oplære/bevare børnene i den kristne tro. Dette skal ske i overensstemmelse med Bibelen og den evangelisk-lutherske folkekirkes bekendelsesskrifter.

Ifølge §3 arbejder Spiren med bibelarbejde, bøn og undervisning, regelmæssig møde/klubvirksomhed, at skabe et kammeratligt samvær, kreative aktiviteter, udflugter og lejre samt at deltage i lokale, kreds- og landsarrangementer.

Kilde: skovdyrkerne.dk

I et udskrift fra 2006 beskriver Spiren arbejdet således:

”Der har i mere end 100 år været holdt søndagsskole i Sorring Missionshus.

Det blev holdt hver anden søndag, senere blev det hver anden lørdag formiddag.

I halvfjerdserne blev der foruden søndagsskole holdt torsdagsklub med aktiviteter af forskellig art f.eks. plastikbøjler, papirkurve, stoftryk, klokkestrenge, m.m. Sange og bibelhistorie hørte altid med.

1988 blev torsdagsklub og søndagsskole samlet under et med en klub, som blev kaldt Spiren, som var hver tirsdag.  Spiren findes stadig, men holdes nu om torsdagen fra 15,30 til 17,00.

Spiren er en børneklub på Folkekirkens grund og er et tilbud til alle børn.

Sammen med børnene vil vi som ledere danne ramme om et sted, hvor der er rart at være. Vi vil fortælle børnene om Jesus Kristus gennem bibelhistorie, samtale, sang og leg og mange andre aktiviteter.

Den sidste ”Spiredag” blev holdt hos Meta Jensen kort før jul 2009 med et barn og hans forældre. Der var flere tilbud til børn, så det var svært at få tilslutning til børnearbejdet.”

 

Kilde: Udskrift af Spirens arbejde 2006, venligst udlånt af Harry Jensen, Sorring

 

Ombygning til virksomhed

Den nye ejer af Sorring Missionshus, Bent Rasmussen, Sorring bruger i dag lokalerne anderledes til sin virksomhed end tidligere. Her var der både trædeorgel og talerstol i lokalerne. 

Bygningen har fået løbende renovering og vedligeholdelse siden 2015, så den både indvendig og udvendig fremstår som et smukt indgangsparti til Sorring fra østsiden. (red.)

Edit Template
Anekdoter
På det gamle matrikelkort ses Sorring Missionshus som matrikel 1 i Sorring by, Dallerup sogn. Matrikelkortet er fra før Hovedgaden/Bangsvej blev omlagt og indkørslen til Sorring blev ”rettet ud”. Dengang kørte man, som det ses på kortet ind ad Bangsvej.
Kilde: Gammelt matrikelkort, der fulgte med ejendomshandlen med Sorring Missionshus. Kortet er venligst udlånt af Bent Rasmussen, Sorring

Erosionskløfter og -dale

Erosionsdalene ved Sorring ligger i Dybdal (Sorring) og består af kløften ved Dybdalsvej helt tæt på Sorring og dalene i bunden af Dybdalsvej. Du kan se erosionskløften fra Dybdalsvej og erosionsdalene her fra Høngevej. Derudover findes der et Dybdal ved Toustrup, som beskrives senere.

Dybdal (Sorring) og hele området ligger oven i et landskab, formet i den tidlige miocæne tidsperiode (23 – 5 mio år siden).

Området ligger på randen af det største flodsystem, der har været i Skandinavien nogensinde – vi snakker om vandføring op til 40.000 m3 pr. sekund – Gudenåen har til sammenligning 32 m3 pr. sekund. Landskabet er dannet af subrecente floder, som betyder floder fra tiden fra isen smelter og frem til nu.

Dybdal består af erosionsdale dannet i kanten af tunneldalen efter isens tilbagesmeltning i den sidste istid for ca. 11.000 år siden. (I GEUS rapporter kaldes de raviner eller erosionskløfter)

Kilde: Margaret Skovsen, Gjern Natur

Kilde: Nicolaj Krog Larsen, GEUS

Kilde: Erik Skovbjerg Rasmussen, GEUS