Kilde: Foto af Sorring Loddenhøj taget af Hanne Hoberg, Sorring 2025 (Sorring Skoven i baggrunden og Jørgen Kjems, Silkeborg på stien).
Sorring Loddenhøj
Området ved Sorring er højtbeliggende og ganske kuperet – og Sorring Låddenhøj er med sine 148 meter over havet lidt højere end Himmelbjerget med 147 m.
Årsagen til det bakkede terræn skal findes helt tilbage til sidste istid for mere end 10.000 år siden. Dengang var en stor del af Danmark dækket af op til flere tusind meter tyk is. Kun den sydvestlige del af Jylland lå udenfor isranden. Isen skød i perioder frem mod vest, i mildere perioder trak den sig tilbage mod øst. Disse bevægelser aflejrede store mængder af sten og jord i randmoræner og en sådan er Sorring Låddenhøj.
Gravhøjen på toppen af Sorring Låddenhøj, der er bygget af græstørv, har aldrig været udgravet, så man ved ikke præcist, hvor gammel den er. Dens høje beliggenhed tyder på, at den blev anlagt i den ældre del af bronzealderen, mellem 1800 f. Kr og 1000 f. kr.
Kilde: Foto af postamentet taget af Jørgen Kjems, Silkeborg 2025 (Udsigten mod nordøst, Hanne Hoberg læser inskriptionen)
Sorring Låddenhøj har ikke været udsat for overpløjning eller anvendelse af materiale til vej- og jernbanebyggeri. Det er formentlig fordi der på toppen af gravhøjen ligger et muret fundament – et såkaldt postament.
Det er et af Danmarks centrale opmålingspunkter (fikspunkter), og indgår i det såkaldte 1. grads opmålingsnet, som består af punkter med ca. 75 km indbyrdes afstand. Postamentet blev etableret i 1860, hvor Låddenhøj blev fredet.
Sorring Loddenhøj er 5 nøjagtigt 148,539 meter over havet. – målt på toppen af postamentet.
Kilde: Foto af plade på postamentet med teksten ”Denne Sten og Grunden omkring den i 2 m Afstand er fredet. Navnlig forbydes det at Tænde Ild på eller ved den “
Under besættelsen byggede tyskerne en forsvarsstilling på den fredede Sorring Loddenhøj. Nærmer om dette samt andre informationer og billeder fra besættelsen finder du under temaet:
”Besættelsen”
Kilde: Postamenter.dk
Kilde: kulturarv.dk/fundogfortidsminder
Kilde: Webkortdata.silkeborg.dk
Kilde: Gjern Natur, Fortidsminder i Aarhus Amt og www.fortidsmindeguide.dk
Kilde: kulturarv.dk/fundogfortidsminder
Flere bopladser og mange høje har ligget i nærheden af Låddenhøj og Sorring kan mønstre ikke mindre end 51 spor af gravhøje. Det har således været et efter datidens forhold tæt befolket område.
Fra lignende høje ved vi, at storhøjene fra begyndelsen af bronzealderen typisk blev rejst over begravelser i udhulede egekister. En høj som Loddenhøj rummer typisk adskillige begravelser fra stammesamfundets ledende slægter. Der kunne være medgivet rige gravgaver i form af våben, personligt udstyr og smykker i både bronze og guld. Da gravskikken omkring 1.000 år før Kristi fødsel skiftede til ligbrænding, blev der nedsat gravurner med de brændte knogler i solsiden af de gamle høje.
Tidligere lå der to andre høje på området: En på marken mellem Sorring Loddenhøj og telemasten og en lige nord for den nuværende høj, men de er nu helt forsvundet.
Mange gravhøje er i tidens løb blevet ødelagt enten ved overpløjning eller ved grus- og stengravning, hvilket især var almindeligt ved de store vej- og jernbanebyggerier i midten af 1800-tallet. Det er heldigvis ikke tilfældet med Sorring Loddenhøj.
Bronzealderen
I bronzealderen greb agerbrug og kvægavl virkelig om sig. Bebyggelsen i solide langhuse begyndte at samle sig i det åbne overdrevslandskab, hvor kvæget græssede frit.
De små marker blev opdyrket med en simpel ardplov og var frahegnet for at forhindre husdyrenes adgang. I modsætning til nutidens vendeplov, opfurede ardploven blot jorden. Husdyrenes gødning var også vigtig til brug for markerne, som ofte havde lange brakperioder.
Livsformen betød større bofasthed. De mange gravhøje samlet i grupper på landskabets højeste punkter vidner – ligesom den foregående bondestenalders mange stendysser og jættestuer – om dette tilhørsforhold.
Kilde: Gjern Natur, Fortidsminder i Aarhus Amt og www.fortidsmindeguide.dk
Kilde: Postamenter.dk
Kilde: Fund og Fortidsminder
Kilde: Webkortdata.silkeborg.dk
Kilde: Foto af Sorring Loddenhøj taget af Jørgen Kjems, Silkeborg 2025 (Sorring Skoven i baggrunden, Helle Kjems tv. og Hanne Hoberg th.
Kilde: Foto af landskabet ved Sorring Loddenhøj, taget af Jørgen Kjems, Silkeborg 2025
Fredningstekst
| Fredlyst ved Geodædisk Institut 7/6 1860 Beskrivelse 1948: Høj, “Sorring Loddenhøj” 2 x 20 m, lidt affladet i toppen. Smukt beliggende med vid udsigt. Restaurering 1954: En 4 m bred afgravning oppe på NØ-siden og en terrasseformet afgravning af siden mod SØ jævnet ud. NMI: (100/54) iflg. gule lister. |
Undersøgelsehistorie (7)
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
| 1860 | Tinglysning |
| Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid | |
| 1894 | Museal berejsning |
| “Sorring Loddenhøj”. Højde 5′; Diam c 60′. Affladet i Toppen; Siderne afgravede i hele Højens Højde. Mod S. er den bevoxet med Krat. Trigonometrisk Station. [[G.I. 7/6 1860.]] | |
| 1948 | Museal berejsning |
| Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid | |
| Høj, “Sorring Loddenhøj”, 2 x 20 m, lidt affladet i toppen. Smukt beliggende med vid udsigt. G.I. 7/6 1860 | |
| 1954 | Museal restaurering |
| Journal nr.: 100/54 | |
| Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid | |
| 1958 | Museal besigtigelse |
| Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor | |
| 2009 | Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter |
| Moesgård Museum | |
| 2020 | Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter |
| Moesgård Museum | |
| Højen er græsklædt. De store træer er fældet. |
Kilde: kulturarv.dk/fundogfortidsminder
Erosionskløfter og -dale
Erosionsdalene ved Sorring ligger i Dybdal (Sorring) og består af kløften ved Dybdalsvej helt tæt på Sorring og dalene i bunden af Dybdalsvej. Du kan se erosionskløften fra Dybdalsvej og erosionsdalene her fra Høngevej. Derudover findes der et Dybdal ved Toustrup, som beskrives senere.
Dybdal (Sorring) og hele området ligger oven i et landskab, formet i den tidlige miocæne tidsperiode (23 – 5 mio år siden).
Området ligger på randen af det største flodsystem, der har været i Skandinavien nogensinde – vi snakker om vandføring op til 40.000 m3 pr. sekund – Gudenåen har til sammenligning 32 m3 pr. sekund. Landskabet er dannet af subrecente floder, som betyder floder fra tiden fra isen smelter og frem til nu.
Dybdal består af erosionsdale dannet i kanten af tunneldalen efter isens tilbagesmeltning i den sidste istid for ca. 11.000 år siden. (I GEUS rapporter kaldes de raviner eller erosionskløfter)
Kilde: Margaret Skovsen, Gjern Natur
Kilde: Nicolaj Krog Larsen, GEUS
Kilde: Erik Skovbjerg Rasmussen, GEUS
