Sorring Loddenhøj

Kort beskrivelse
Læs mere

Kilde: Foto af Sorring Loddenhøj taget af Hanne Hoberg, Sorring 2025  (Sorring Skoven i baggrunden og Jørgen Kjems, Silkeborg på stien).

Sorring Loddenhøj

Området ved Sorring er højtbeliggende og ganske kuperet – og Sorring Låddenhøj er med sine 148 meter over havet lidt højere end Himmelbjerget med 147 m. 

Årsagen til det bakkede terræn skal findes helt tilbage til sidste istid for mere end 10.000 år siden. Dengang var en stor del af Danmark dækket af op til flere tusind meter tyk is. Kun den sydvestlige del af Jylland lå udenfor isranden. Isen skød i perioder frem mod vest, i mildere perioder trak den sig tilbage mod øst. Disse bevægelser aflejrede store mængder af sten og jord i randmoræner og en sådan er Sorring Låddenhøj.

Gravhøjen på toppen af Sorring Låddenhøj, der er bygget af græstørv, har aldrig været udgravet, så man ved ikke præcist, hvor gammel den er. Dens høje beliggenhed tyder på, at den blev anlagt i den ældre del af bronzealderen, mellem 1800 f. Kr og 1000 f. kr. 

Kilde: Foto af postamentet taget af Jørgen Kjems, Silkeborg 2025 (Udsigten mod nordøst, Hanne Hoberg læser inskriptionen)

Sorring Låddenhøj har ikke været udsat for overpløjning eller anvendelse af materiale til vej- og jernbanebyggeri. Det er formentlig fordi der på toppen af gravhøjen ligger et muret fundament – et såkaldt postament. 

Det er et af Danmarks centrale opmålingspunkter (fikspunkter), og indgår i det såkaldte 1. grads opmålingsnet, som består af punkter med ca. 75 km indbyrdes afstand. Postamentet blev etableret i 1860, hvor Låddenhøj blev fredet.

Sorring Loddenhøj er 5 nøjagtigt 148,539 meter over havet. – målt på toppen af postamentet.

Kilde: Foto af plade på postamentet med teksten  ”Denne Sten og Grunden omkring den i 2 m Afstand er fredet. Navnlig forbydes det at Tænde Ild på eller ved den “

Under besættelsen byggede tyskerne en forsvarsstilling på den fredede Sorring Loddenhøj. Nærmer om dette samt andre informationer og billeder fra besættelsen finder du under temaet: 

”Besættelsen”

 

 

Kilde: Postamenter.dk

Kilde: kulturarv.dk/fundogfortidsminder

Kilde: Webkortdata.silkeborg.dk

Kilde: Gjern Natur, Fortidsminder i Aarhus Amt og www.fortidsmindeguide.dk

Lyt til historien

Børnehistorien

Børnehistorien

Edit Template

Kilde: kulturarv.dk/fundogfortidsminder

Flere bopladser og mange høje har ligget i nærheden af Låddenhøj og Sorring kan mønstre ikke mindre end 51 spor af gravhøje. Det har således været et efter datidens forhold tæt befolket område.

Fra lignende høje ved vi, at storhøjene fra begyndelsen af bronzealderen typisk blev rejst over begravelser i udhulede egekister. En høj som Loddenhøj rummer typisk adskillige begravelser fra stammesamfundets ledende slægter. Der kunne være medgivet rige gravgaver i form af våben, personligt udstyr og smykker i både bronze og guld. Da gravskikken omkring 1.000 år før Kristi fødsel skiftede til ligbrænding, blev der nedsat gravurner med de brændte knogler i solsiden af de gamle høje.

Tidligere lå der to andre høje på området: En på marken mellem Sorring Loddenhøj og telemasten og en lige nord for den nuværende høj, men de er nu helt forsvundet.

Mange gravhøje er i tidens løb blevet ødelagt enten ved overpløjning eller ved grus- og stengravning, hvilket især var almindeligt ved de store vej- og jernbanebyggerier i midten af 1800-tallet. Det er heldigvis ikke tilfældet med Sorring Loddenhøj.

Bronzealderen

I bronzealderen greb agerbrug og kvægavl virkelig om sig. Bebyggelsen i solide langhuse begyndte at samle sig i det åbne overdrevslandskab, hvor kvæget græssede frit. 

De små marker blev opdyrket med en simpel ardplov og var frahegnet for at forhindre husdyrenes adgang. I modsætning til nutidens vendeplov, opfurede ardploven blot jorden. Husdyrenes gødning var også vigtig til brug for markerne, som ofte havde lange brakperioder. 

Livsformen betød større bofasthed. De mange gravhøje samlet i grupper på landskabets højeste punkter vidner – ligesom den foregående bondestenalders mange stendysser og jættestuer – om dette tilhørsforhold.

 

Kilde: Gjern Natur, Fortidsminder i Aarhus Amt og www.fortidsmindeguide.dk

Kilde: Postamenter.dk

Kilde: Fund og Fortidsminder

Kilde: Webkortdata.silkeborg.dk

Kilde: Foto af Sorring Loddenhøj taget af Jørgen Kjems, Silkeborg 2025 (Sorring Skoven i baggrunden, Helle Kjems tv. og Hanne Hoberg th.

Kilde: Foto af landskabet ved Sorring Loddenhøj, taget af Jørgen Kjems, Silkeborg 2025

Fredningstekst

Fredlyst ved Geodædisk Institut 7/6 1860 Beskrivelse 1948: Høj, “Sorring Loddenhøj” 2 x 20 m, lidt affladet i toppen. Smukt beliggende med vid udsigt. Restaurering 1954: En 4 m bred afgravning oppe på NØ-siden og en terrasseformet afgravning af siden mod SØ jævnet ud. NMI: (100/54) iflg. gule lister.

 

Undersøgelsehistorie  (7)


Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1860Tinglysning
 Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1894Museal berejsning
 “Sorring Loddenhøj”. Højde 5′; Diam c 60′. Affladet i Toppen; Siderne afgravede i hele Højens Højde. Mod S. er den bevoxet med Krat. Trigonometrisk Station. [[G.I. 7/6 1860.]]
1948Museal berejsning
 Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
 Høj, “Sorring Loddenhøj”, 2 x 20 m, lidt affladet i toppen. Smukt beliggende med vid udsigt. G.I. 7/6 1860
1954Museal restaurering
 Journal nr.: 100/54
 Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1958Museal besigtigelse
 Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2009Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
 Moesgård Museum
2020Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
 Moesgård Museum
 Højen er græsklædt. De store træer er fældet.

Kilde: kulturarv.dk/fundogfortidsminder

Edit Template
Anekdoter
Marie Kjær Bakken
Den stejle bakke i skoven i starten/slutningen af Terpvej er i mange, mange år blevet kaldt Marie Kjær Bakken i folkemunde. Hvem var Marie Kjær og hvorfor kom bakken til at hedde Marie Kjær Bakken? 
Der boede i mange år en dame, der blev kaldt Marie Kjær – lige hvor Terpvej går ind i skoven inden den går stejlt ned til Toustrup Stationsvej. Da der ikke er noget vejskilt, er det bare noget, man kalder bakken og noget, man derfor ”skal vide” her i området, for bedre at kunne finde vej. Derfor skriver vi historien her.
Hun hed oprindelig Ane Marie Jutha Kjær og blev født den 28.05.1881 i Røgen. Sammen med sine forældre, Peter Kjær (husmand og musiker) og Ane Kjær flytter hun fra Røgen og til Sorring Skov i 1889 til ejendommen Terpvej 65 på matr.nr. 6 n.
Ane Maries mor dør i 1922 og hendes far i 1925 og begge ligger begravet i Røgen. 
Ane Marie - eller i daglig tale Marie Kjær – bor nu alene på ejendommen og ernærer sig (godt) ved fransk vask og strygning. Det fremgår af folketællingerne, hvad folk lavede.
Fransk vask og strygning var et begreb, der var almindelig kendt i trediverne, men er nok et ukendt begreb for de fleste i dag. 
Dengang var skjorter, løse flipper, finere forklæder og damebluser m.v. udført af bomuld og lærred - man kendte jo ikke strygefri stoffer. Derfor blev disse ting sendt til fransk vask og strygning. Denne teknik er kendetegnende ved brugen af skånsomme og milde vaske- og strygningsprocesser.
Marie Kjær dør på Amtssygehuset i Hammel den. 30.05.1942, 61 år gammel. I kirkebogen betegnes hun Vaskeriejerske, hvilket kun indikerer, at hun måske har haft en el. to ansatte. Hun begraves ligesom forældrene i Røgen.
 
Kilde: Svend Aage Mikkelsen, Sorring 

Erosionskløfter og -dale

Erosionsdalene ved Sorring ligger i Dybdal (Sorring) og består af kløften ved Dybdalsvej helt tæt på Sorring og dalene i bunden af Dybdalsvej. Du kan se erosionskløften fra Dybdalsvej og erosionsdalene her fra Høngevej. Derudover findes der et Dybdal ved Toustrup, som beskrives senere.

Dybdal (Sorring) og hele området ligger oven i et landskab, formet i den tidlige miocæne tidsperiode (23 – 5 mio år siden).

Området ligger på randen af det største flodsystem, der har været i Skandinavien nogensinde – vi snakker om vandføring op til 40.000 m3 pr. sekund – Gudenåen har til sammenligning 32 m3 pr. sekund. Landskabet er dannet af subrecente floder, som betyder floder fra tiden fra isen smelter og frem til nu.

Dybdal består af erosionsdale dannet i kanten af tunneldalen efter isens tilbagesmeltning i den sidste istid for ca. 11.000 år siden. (I GEUS rapporter kaldes de raviner eller erosionskløfter)

Kilde: Margaret Skovsen, Gjern Natur

Kilde: Nicolaj Krog Larsen, GEUS

Kilde: Erik Skovbjerg Rasmussen, GEUS