Savværksvej udgravningen

Kort beskrivelse

Læs mere

Kilde: Kort over udgravningsområde fra Silkeborg Museums udgravningsrapport, Journal nr. SIM 1 2/2006

Da savværksgrunden i Sorring blev byggemodnet, blev der i 2017 foretaget en forundersøgelse af museet på den 3,3 ha store udstykning. Her er fundet en bronzealder gravhøj (1700 f.Kr. til 500 f.Kr) med gravgaver og smykker samt en overpløjet gravhøj.

Kilde: Billede fra udstillingen på Silkeborg museum, taget af Hanne Hoberg 2024

Gravhøjen med gravgaverne skal undersøges nærmere, for at se om der evt. har været flere grave i højen. Gravhøjen er tildækket og området lige omkring friholdes indtil undersøgelsen er foretaget. (red)

Kilde: Silkeborg Museums udgravningsrapport, Journal nr. SIM 1 2/2006

Lyt til historien

Børnehistorien

Edit Template

Ifølge de gamle kort skulle der ligge resterne af en overpløjet gravhøj (sb. nr. 32 Dallerup sogn, Gjern herred) ca. midt på udstykningen. Ud fra nyere kort er det tydeligt, at der netop her har stået en af bygningerne fra savværket, hvilket måske er grunden til, at der er noget af højen bevaret på trods af anlægsarbejde. Blandt andet fremkom der noget af stenlejet/stenlægningen, hvor den døde har været placeret og herpå fremkom en halsring og en armring af bronze.

Desuden placerer gravhøjen (sb. nr. 33) Dallerup sogn sig enten i matrikelskellet mod vest eller umiddelbart vest for matriklen, idet gravhøjens placering er forskellig på henholdsvis de høje målebordsblade, reliefkort og i fund og fortidsminder.

Det vil sige, at gravhøjen, markeret med grønt på kortet tv, i virkeligheden ligger der, hvor savværksbygningerne, markeret med blåt på kortet tv. har ligget. På kortet til højre ses, hvor gravgaverne lå placeret i selve gravlejet (red.)

Selve det fremkomne gravleje, som består af en stenlægning, kan have været den centrale grav. Men kan også have været en sekundær gravlæggelse, hvilket betyder at der måske er endnu en gravlæggelse tilbage.

Området lige omkring gravhøjen skal undersøges nærmere for at afdække, om der har været flere grave i højen. Området er tildækket og henstår som friholdt til undersøgelse, inden det kan endeligt frigives til bebyggelse. (red)

På selve stenlægningen fremkom en halsring og en armring, begge i bronze. Halsringen er rund og har indridsningsornamentik. Armringen er flad ind mod armen og buer svagt på ydersiden.

Edit Template

Røverhistorier

Ulve har altid givet anledning til frygt og rædsel og gruopvækkende historier.

I årene 1738-1742 optræder ulvene hyppigt her i området ifølge beskrivelser af virkelige hændelser i form af ulvejagter. Der er noteret en del ulvehvalpe, der er fanget og dræbt. Her nævnes fx, at ”Hans Jensen fra Sorring i 1739 ”overkommer” et par stykker.”

Ulveskindet var blødt og lækkert og brugtes blandt andet til foer i kapper – også på de højeste steder. Kong Christian IV rekvirerede således af og til ulveskind til hoffets brug.

Når ”bæsterne” blev for mange og for pågående blev der naturligvis grebet lidt kraftigt ind mod dem. Man lod det ikke blive ved at hver enkelte bonde vægrede for sig selv og sine. Det synes at blive almindeligt fra ca. 1650 og frem, at enhver, der skød en ulv og bar den til Tinget, hvor den blev ophængt og hvorfra der så senere blev udbetalt en betaling til den heldige skytte.

I 1677, da ”gråbenene” havde formeret sig lidt rigeligt og gjort særlig stor skade, blev der ansat en overordnet ulvejæger for Jylland og Slesvig til at holde opsyn med alt vedrørende ulvene. Han hed Johan Teutzer og han havde yderst favorable vilkår på at drive ulvejagt.

De store udryddelsestogter mod ”gråbenene” har hjulpet godt til at dem udryddet, men den fremadskridende jord-kultur i forbindelse med ”udskiftningen” har sikkert været den væsentligste årsag til deres forsvinden. (Udskiftningen er udflytning af gårde fra landsby-midten til udmarken)

Historiske Ruter