Kilde: Billede af Den gamle Præstegård i Dallerup – Luftfoto over Sorring 1963 (den i 1963 nybyggede præstegård ses bag træerne midt i billedet)
Hvad er en præstegård?
Der er ca. 2.000 præster ansat i den danske folkekirke i Danmark, og mange af dem får en tjenestebolig tilknyttet: Præstegården. Sådan har det været siden 1500-tallet.
Der skal være et sted, hvor præsten kan opsøges, og så var det praktisk, hvis det var i nærheden af kirken, fortæller formand for stiftsrådet i København Jens Andersen.
Derfor ligger mange af præstegårdene ude på landet og i de mindre byer som regel lige ved siden af kirken og kirkegården. Der er også et ønske om, at præsten skal kende sit sogn og dets beboere. Og hvis man gerne vil have, at præsten skal bo i sognet og i nærheden af kirken, så giver det god mening, at man stiller en bolig til rådighed.
Kilde: Bolius, artikel v/Jens Andersen, Formand for stiftsrådet i København
Kilde: Luftfoto før 1963
Præstegården i Dallerup
Præstegården, der lå syd for kirken (på den grønne plæne i Dallerup-krydset, red.), var oprindelig en bondegård, tidligere en anneksgård. Der er beskrivelser helt tilbage fra 1664 af, hvem der har boet der.
Gården blev solgt med det meste jord til bolig for sognepræsten, da Dallerup og Låsby i 1855 fik sin egen præst.
Kilde: Dallerup sogn – i fortid og nutid v/Chr. Heilskov og H. E. Jensen
Da den nye præstebolig stod færdig efter 1924, blev stuehuset på den gamle præstegård revet ned. Det var grundmuret og hvidkalket med stråtag. Efter 1963 blev resten af den gamle præstegård revet ned, da den nye præstegård stod færdig udenfor Dallerup mod vest.
Kilde: Svend Aage Mikkelsen og Harry Jensen, Sorring
Kilde: H. E. Jensens stregtegning af Den gamle Præstegård fra: Dallerup sogn – i fortid og nutid v/Chr. Heilskov og H. E. Jensen (1948)
Præstegården i Dallerup
Præstegården, der ligger syd for kirken, var oprindelig en bondegård, tidligere anneks gård. Den var i 1664 og 1688 beboet af Poul Lauritsen og havde da 4 Td. 7 Skp. 2 Fdk. 1 Alb. H; Skoven var sat til 1 Skp. 1 Alb. Gaarden »har ellers gifvel til Landgild tilforn 1 ørte Rug 1 ørte Biug 1 otting Smør 1 Brendsuin (Svin med indebrændt mærke) men for Bondens slette tilstand udi 16 Aar dette fulde aldrig noget Aar kund bekommet.«
Gården beboedes i begyndelsen af forrige århundrede af Knud Sørensen, f 1821, gift med Ellen Eriksdatter. Efter ham fulgte Jens Nielsen, der ejede gården 1816 og døde 1853. Hans søn, Niels Jensen havde den efter ham; han solgte den med det meste jordtilliggende til bolig for sognepræsten, da Dallerup og Låsby i 1855 fik sin egen præst.
Kilde: Dallerup sogn – i fortid og nutid v/Chr. Heilskov og H. E. Jensen
”Præstegården hører nøje sammen med kirken. Omkring 1924 byggedes en ny præstebolig oppe på bakken, vest for kirken, og senere nedrev man den gamle hovedbygning. Nu ser man fra vejen over den hyggelige gårdsplads med den prægtige kastanje kirkens tag kigge op. Her er et rigtigt lille stykke landsby-idyl.
Præstegårdens avling (afgrøder på jorden, red.) er bortforpagtet.”
Kilde: Gjern Lokalarkiv: Uddrag fra hæfte med tekst og tegninger af H. E. Jensen, 1941
Præsten som landmand
Præsten havde også fuldt op at gøre som landmand med tjenestefolk som karle og piger. Der skulle holdes hus og gård hele året rundt inklusiv at sørge for at pløje og harve, så og tromle marker, høste og tærske, holde husdyr som grise, høns og køer samt heste som ride- og trækdyr.
Ifølge Danmarks kirker udgivet af Nationalmuseet kunne kirkesynet i 1859 ikke længere gå med til, at der blev opbevaret korn på kirkeloftet. Det var altså præsten, der tørrede sit korn på kirkeloftet (red). I 1862 bliver vestgavlen fornyet fra bunden. Måske er det derfor, at gavlen på et tidspunkt er skredet ud, spekuleres der i af lokal historiefortæller Svend Aage Mikkelsen, Sorring.
Kilde: Danmarks kirker, Nationalmuseet og Svend Aage Mikkelsen, Sorring
Erosionskløfter og -dale
Erosionsdalene ved Sorring ligger i Dybdal (Sorring) og består af kløften ved Dybdalsvej helt tæt på Sorring og dalene i bunden af Dybdalsvej. Du kan se erosionskløften fra Dybdalsvej og erosionsdalene her fra Høngevej. Derudover findes der et Dybdal ved Toustrup, som beskrives senere.
Dybdal (Sorring) og hele området ligger oven i et landskab, formet i den tidlige miocæne tidsperiode (23 – 5 mio år siden).
Området ligger på randen af det største flodsystem, der har været i Skandinavien nogensinde – vi snakker om vandføring op til 40.000 m3 pr. sekund – Gudenåen har til sammenligning 32 m3 pr. sekund. Landskabet er dannet af subrecente floder, som betyder floder fra tiden fra isen smelter og frem til nu.
Dybdal består af erosionsdale dannet i kanten af tunneldalen efter isens tilbagesmeltning i den sidste istid for ca. 11.000 år siden. (I GEUS rapporter kaldes de raviner eller erosionskløfter)
Kilde: Margaret Skovsen, Gjern Natur
Kilde: Nicolaj Krog Larsen, GEUS
Kilde: Erik Skovbjerg Rasmussen, GEUS