Kilde: Billede af Niels Jensens mindesmærke, taget af Hanne Hoberg 2025
Niels Jensen
Niels Jensen blev født den 30.11.1846 på Toustrup Overgård. Forældrene var Jens Nielsen (Overgård) 1789-1851 og Maren Sørensdatter 1815-1879.
Niels Jensen havde syv års skolegang i Toustrup Skole. Læreren, Las Lassen, fik eleverne til at interessere sig for danmarkshistorie og sang. Efter skolegangen har Niels Jensen antagelig været karl på sin mors gård. I den sparsomme fritid læste Niels danmarkshistorie og skuespil. Niels læste mange Holbergkomedier, som senere opførtes i laden på Toustrup Overgård. I 1867 opførte dilettanterne fra Toustrup Dramatiske Forening M.V. Bruns folkekomedie: Gøngehøvdingen efter Carit Etlars roman. Niels Jensen havde hovedrollen som Svend Gønge. Forestillingen fik god omtale i pressen. Det blev dog ikke teater som blev Niels Jensens livsgerning, men derimod politik og organisationsarbejde i landbruget. Men han fik startet teatertraditionen her i sognet.
Kilde: Billede fra Østjysk Hjemstavn, 83. årgang
Ved folketingsvalget blev Niels Jensen Toustrup valgt ind i Skanderborgkredsen. Han var da kun 25 år gammel og det yngste medlem af Folketinget til dato. Han var indehaver af yngsterekorden i over 101 år. I dag, hvor valgretsalderen er nedsat til 18 år, er der folketingsmedlemmer, som er valgt som 18 årige. I Folketinget blev Niels Jensen blandt kollegaer kaldt ”konfirmanden”. Med tiden blev mange venstremedlemmer med -sen efternavne valgt til Folketinget. For at kende dem fra hinanden blev bynavnet hæftet til deres efternavn. Jensen-Toustrup sad i Rigsdagen (Folketing og Landsting) i sammenlagt 37 år, 5 måneder og 27 dage. Han er i dag nr. 20 på Folketingets top 30 liste over længstsiddende politikere.
Jensen-Toustrup må kaldes levebrødspolitiker. Jensen-Toustrup har 20 gange deltaget i valgkampe. På rigsdagen arbejdede han især med landbrugssager, infrastuktur som veje, jernbaner og sejlruter, forsvarssager og Grundlovsændring.
Hesteavl var Jensen-Toustrups store interesse. Mange dyre hingste er avlet og solgt fra Toustrup Overgård. 1888-1913 var Jensen-Toustrup formand for De samvirkende Jyske Hesteavlsforeninger. 1890-1913 formand for Silkeborg og Omegns Landboforening. Medlem af bestyrelsen for De samvirkende Jyske Landboforeninger fra 1893 og formand fra 1909 til sin død 7. juli 1916.
Han var ivrig agitator for oprettelse af Hammelbanen og sad i bestyrelsen fra oprettelsen i 1902.
6. juli 1916 er Jensen-Toustrup på vej til Grindsted for at åbne et dyrskue, men en hund løber ud foran automobilet og Jensen-Toustrup brækker flere ribben og dør 7. juli 1916 på Grindsted sygehus. Jensen-Toustrup ligger begravet på Dallerup Kirkegård.
Kilde: Silkeborg Kommunes infotavle ved Niels Jensens mindesmærke 2025
Kilde: Billede af Niels Jensens mindesten med Mogens Jensen, Toustrup ved siden af sin oldefars mindesten. Billedet bragt af jyllandsposten.dk
Mindesmærket
Bonden og politikeren, Niels Jensen, Toustrup har markeret sig som rigsdags-politiker og organisationsmand i landbruget. Ved vejen mellem Toustrup og Dallerup rejste landbrugsorganisationer og venner en mindesten i 1918 for Niels Jensen, Toustrup. Stenen står ved Johs. Jensens Vej, lidt vest for Toustrup.
To år efter Jensen-Toustrups død, d. 7. juli 1918, blev der rejst en mindesten for ham lidt vest for Toustrup. Til afsløringen af mindestenen kom 1000 – 1200 mennesker fra nær og fjern for at ære Jensen-Toustrups minde.
På en stor granitsten var der øverst en bronzebuste, der meget tydeligt og klart gengav Jensen-Toustrups karakteristiske træk. Billedhuggeren, Elias Ølsggaard, Aarhus havde formet busten.
På selve stenen står følgende indskrift:
NIELS JENSEN
TOUSTRUP
FØDT 30. NOVEMBER 1846
DØD 7. JULI 1916REJST AF
LANDBRUGSORGANISATIONER
OG VENNER
Kilde: Billede af udskæringen i talerstolen på Himmelbjerget er venligst udlånt af Mogens Rafael Jensen, Toustrup
Ved afsløringen af mindestenen talte folketingsmand, Sørensen Banggaard. Han sagde bl.a.: “En landsdels natur præger gerne de folk, som lever der, og som der er noget støt og stærkt over den jyske natur, således var der over den mand, hvis minde vi i dag er samlet om for at hædre – en fasthed, som man lagde mærke til! Hvem, som har talt med Jensen-Toustrup glemmer det aldrig. Han var en typisk repræsentant for den jyske bonde, og de egenskaber han var i besiddelse af, tog han hurtigt i brug. I en ung alder blev han således folketingsmand.
Som en rød tråd går gennem hele hans offentlige færd – kærligheden til folk og land. Men det var særligt landbruget, der høstede de store frugter af hans arbejdsevne. Men når det var fædrelandet, det gjaldt, da stod dette overalt.
Det så vi af den tale, han i sin egenskab af jydske landboforeningers formand straks efter krigens udbrud i 1914 holdt, og hvor han udtalte den store betydning, det havde at følge en ligelig neutralitet med fordelingen af vores landbrugsprodukter og samtidig beholde vores gamle kunder. Og det danske landbrug har da også fulgt Jensen-Toustrups ord. De ofre, som landbruget har bragt for at holde den ligelige neutralitet, skal nok, når krigen er forbi, blive påskønnet af udlandet. Derfor er det danske landbrug taknemmeligt for, at det i den første vanskelige del af krigen havde en mand som Jensen-Toustrup i sin midte. Jensen-Toustrup nåede vidt, men glemte aldrig, at han var bonde. Han fornægtede aldrig den stand, som han var rundet af. Han var den samme, enten han talte med husmanden eller kongen. Men trods alt sit arbejde ude i det offentlige glemte han aldrig sit hjem og sine venner. Han var altid trofast mod det, han elskede.
Æret være hans minde”
Himmelbjerget
I øvrigt er mindelunden i Toustrup ikke det eneste sted, Niels Jensen æres og mindes.
Kigger man ved Himmelbjerget godt efter på den ene side af kunstneren Anton Rosens talerstol fra 1925, finder man Niels Jensen udskåret i træet i fuld figur.
Under udskæringen oplyses det, at han talte på grundlovsmødet i 1875, samme år som Himmelbjergtårnet blev indviet på toppen af bakken. Der står indgraveret følgende:
FOLKETINGSMD – GRD
1.JENSEN-TOUSTRUP
1875.
Kilde: Artikel i Jyllandsposten 16.07.23 af Uffe Christensen efter interview med Jens Justenlund, Gjøl og Mogens Rafael Jensen, Toustrup – samt info fra Mogens Jensen.
Politikeren
1872 var et begivenhedsrigt år for Niels Jensen. Han overtog fødegården, Toustrup Overgård, og blev 6. september gift med Inger Kirstine Sørensen fra Oustruplund i Røgen. Senere på måneden, d. 20. september, blev han valgt til Folketinget. Han var da kun 25 år gammel. Niels Jensen blev det indtil da yngste medlem af Folketinget. Denne rekord holdt i mere end 101 år.
Som moderat venstremand fik Jensen-Toustrup ved valgene mange højrestemmer.
I begyndelsen af 1880’eme skriver højremanden, H. Wulff, en bog om den danske rigsdag. H. Wulff er ikke særlig stemt for Venstres medlemmer af Rigsdagen, men Jensen-Toustrup kan han godt lide. Wulff skriver bl.a.: “Han sluttede sig vel i Rigsdagen til Venstre, men var selv yderst moderat og medgørlig, så at han er afholdt af alle. Han lagde en respektabel dygtighed for dagen og var i det hele en lovende politiker.
”Wulff nævner i bogen Jensen-Toustrups fald 1879 i Skanderborg-kredsen samt hans fald i Brædstrup-kredsen i 1881. Om hans valgkamp i Nyborg-kredsen hedder det: “Hans valgkamp førtes smukt og hensynsfuldt, og dertil svarer også hans stilling på tinge.
Han er en velbegavet mand og en særdeles hæderlig karakter, men det har ikke kunnet undgås, at den hidsige politiske strid også har afsat nogen bitterhed i hans milde og bløde sind. En virkelig moderat mand er han fremdeles, og han er varm patriot samt i det hele en ideel og alvorlig natur”.
Ved afskedsfesten 22. juni 1910 i Nyborgkredsen udtaler Jensen-Toustrup: “Vi står nu overfor et Venstre, der synes at kunne bære udviklingen i den rigtige retning, og det er nødvendigt. Jeg føler mig forvisset om, at vi nu vil vide at værdsætte det, hvad der har med national folkelighed at gøre. Og når jeg nu er kommen sammen med denne prægtige forsamling, hvor hver anden jo er en kvinde, så tager jeg det som symbolet på, at kvinden i nær fremtid vil få politisk valgret, og jeg tror, at det vil være af stor betydning.”
Politiske interesser
Infrastrukturens betydning
Jensen-Toustrup forenede sine landbrugsinteresser med sit rigsdagsarbejde. Han så infrastrukturen i landet som absolut vigtigt for landbruget. Han var altid med i folketingets udvalg, som arbejdede med anlæggelse af jernbaner. I første omgang var det vigtigt for landmændene at have let adgang til slagterierne, således at kvæg og svin på en skånsom måde kunne slagtes. Efterfølgende kunne de forarbejdede varer let fordeles til andre egne af landet samt udlandet. I forbindelse med anlæg af jernbaner skulle der anvendes mange sveller af god kvalitet. Jensen-Toustrup fik iværksat en import af sveller fra Rusland. Den russiske zar ønskede at hædre Jensen-Toustrup for importen af sveller, og han fik tildelt en russisk orden. Jensen-Toustrup var sammen med storkøbmanden, Hans Broge, Aarhus, hovedkræfter ved anlæggelsen af Aarhus-Hammelbanen i 1902. Der blev anlagt station i Toustrup, således at der kun var to kilometer fra Toustrup til stationen. Banen fik en forholdsvis kort levetid, idet den allerede i 1956 blev nedlagt. Efter flere år med underskud ønskede et meget stort flertal af aktionærerne banen nedlagt, kun Jensen-Toustrups søn, Johs. Jensen, stemte imod nedlæggelsen.
Jensen-Toustrup deltog også i folketingets udvalg, som arbejdede med etablering af færgeforbindelser mellem landsdelene. For ham var det vigtigt at binde landet sammen og gøre det lettere at få landbrugsvarer transporteret rundt i landet. I 1915 blev Jensen-Toustrup medlem af den komité, som skulle arbejde for en færgeforbindelse mellem Jylland og Norge.
Formandsposter i landbrugsorganisationerne
Fra 1910 kunne Jensen-Toustrup koncentrere sig om formandsposterne i De Samvirkende Jydske Landboforeninger, Silkeborg og Omegns Landboforening og De Samvirkende Jydske Hesteavlsforeninger. Tilsyneladende har Jensen-Toustrup savnet arbejdet i Rigsdagen. Han glædede sig over, at der i 1912 var kræfter, som ønskede ham valgt som kongevalgt medlem af Landstinget – men det lykkedes ikke. I 1914 blev han i Horsens-kredsen valgt som landstingsmand og beholdt denne plads til sin pludselige død, d. 7. juli 1916.
Niels Jensens død og begravelse
Jensen-Toustrup kvæstet ved automobilulykke
Jensen-Toustrup blev 6. juli 1916 kvæstet ved en automobilulykke. Han var som statens repræsentant på vej til dyrskue i Grindsted. Lidt vest for Grindsted løb en hund ud foran bilen, bilen væltede og Jensen-Toustrup brækkede et par ribben og fik indre kvæstelser. Han blev ført til Grindsted Sygehus, hvor han kom under behandling, men døde dagen efter af sine indre kvæstelser. En af hans sønner, Johs. Jensen, nåede frem til sygelejet inden døden indtraf d. 7. juli ved middagstid. Til Johs. Jensen sagde han som det sidste: “Gud være med dig”.
Jensen-Toustrups begravelse
Jensen-Toustrups storstilede begravelse foregik d. 12. juli 1916. Ifølge avisreferater deltog der 500 mennesker i begravelseshøjtideligheden, som begyndte med mindehøjtidelighed på fædrenegården, Toustrup Overgård. Rigsdagsmedarbejderen fra Midtjyllands Avis sammenfatter indtrykkene af Jensen-Toustrup således: “Det første umiddelbare indtryk, man fik af Jensen-Toustrups personlighed, var indtrykket af den brede styrke, som lyste ud af hans høje, stoute skikkelse, og med hvilken hans dybe, kraftige stemme harmonerede så smukt.
Kom man ham lidt nærmere, så varmedes man uvilkårlig af hans friske livsglæde, som udstrålede fra hans hele væsen og vidnede om en kernesund, harmonisk natur, i hvilken en klar, velskolet forstand, et varmtfølende hjerte og en livlig virketrang var til stede. Og har man fulgt hans livsvirksomhed, finder man intet udtryk, der bedre karakteriserer hans personlighed, end ordet, lykkelig harmoni. Han nåede ikke i rang med de største, men han fik lejlighed til at udfylde alle sine evner på virkefelter, der gav ham selv megen tilfredsstillelse og glæde, og hvor han blev i stand til at udføre et anseeligt arbejde til gavn for sin stand og sit land.”
Niels Jensen – kronologi
1846
Niels Jensen fødes 30. november 1846 på Toustrup (Overgaard). Forældre: Jens Nielsen (Overgaard) 1789-1852. Maren Sørensdatter 1815 – 1879.
1860 ‘erne
Arbejder for sin mor på Toustrup Overgård. Læser historisk litteratur som selvstudium i fritiden og medvirker ved dilettant i hjembyen Toustrup. I 1867 opføres Gøngehøvdingen på Aarhus Teater af dilettanter fra Toustrup. Niels Jensen har hovedrollen. Læser og opfører mange teaterstykker. Har et ønske om at blive skuespiller.
1872
Overtager fødegården, Toustrup Overgård. 6. september vies han i Røgen Kirke til Inger Kirstine Sørensen, Oustruplund. 20. september vælges Niels Jensen fra Skanderborg-kredsen til Folketinget. Kun 25 år gammel. Folketingsmand for Skanderborg-kredsen 20. september 1872 – 3. januar 1879.
1881
Folketingsmand for Nyborgkredsen 26. juli 1881 -20. maj 1910.
1879
Medlem af Dallerup Sogneråd i tiden 1879 – 1881.
1887
Medstifter af den første jyske hesteavlsforening. Jyden.
1888
Formand for De Samvirkende Jyske Hesteavlsforeninger. Formand 1888 – 1913.
1890
Formand for Silkeborg og Omegns Landboforening. Formand i perioden 1890 – 1913.
1909
Formand for De Samvirkende Jyske Landboforeninger. Formand i perioden 1909 – 1916.
1908- 10
Formand for Det Forhandlende Venstre.
1909- 10
2. viceformand i Folketinget.
1914
Landstingsmand for Horsenskredsen.
1916
6. juli kvæstes han ved en automobilulykke ved Grindsted.
7. juli dør han på Grindsted Sygehus.
12. juli er der begravelse under stor deltagelse i Dallerup Kirke.
1918
7. juli 1918 rejses mindesten vest for Toustrup.
Ordensdekorationer:
Ridder af Dannebrogsordenen
Dannebrogsmand
Ridder af den svenske vasaorden
Ridder af Stanislaus-ordenen (russisk)
Kilde: Artikler i Østjysk Hjemstavn, 83. årgang, forfattere Mogens Rafael Jensen og Jens Johannes Justelund (oldebørn af Niels Jensen)
Kilde: Billede af Niels Jensen som ”Gøngehøvding”, Østjysk Hjemstavn 83. årgang
De Toustrup Dilettanter – 1860-erne
Min oldefar Niels Jensen blev født i Toustrup i 1849.
I løbet af sin skolegang på Toustrup skole blev han meget optaget af Danmarks historie og Danmarks kultur. Han havde læst en del af Holbergs skuespil og set dem på Aarhus teater.
– Han syntes, det var så lærerigt og spændende, at det skulle de unge mennesker i Toustrup og Sorring også have glæde af.
Niels Jensen-Toustrup dannede omkring 1865 ”De Toustrup Dilettanter”, hvor de spillede dilettantstykker i laden på Toustrup Overgård. Karlene spillede skuespil og lavede kulisser, mens pigerne lavede kostumer. Der blev opført flere Holberg skuespil, og da aktørerne var temmelig generte, spillede de med masker. For at komme ind og være med i øveaftnerne skulle man sige et kodeord for at komme ind i laden.
Efter tabet af Sønderjylland i 1864 skulle der spilles nationalistisk, hvor man kæmpede for Danmarks sag, og det blev Gøngehøvdingen. Efter at have øvet stykket grundigt igennem, havde Niels Jensen (18 år gammel) den dristighed at forespørge på det gamle Aarhus teater i Kannikegade, om ”De Toustrup Dilettanter” måtte vise deres kunnen i Aarhus. Tre aftener i påsken 1867 spillede ”De Toustrup Dilettanter” ”Gøngehøvdingen” for fulde huse.
Overskuddet fra forestillingerne blev delt ud til de fattige i Aarhus og Dallerup sogne. Historien om bønderkarlenes indtog i Aarhus kom også i ”Illustreret Tidende” – datidens Billedblad.
Kilde: Skrevet af Mogens Rafael Jensen – oldebarn, Toustrup.
Kilde: Østjysk Hjemstavn, årbog nr. 83, side 75-90
Niels Jensen – landmanden, ægtemanden og familiemennesket
Fundet af cirka 100 breve mellem Niels og Kirstine viser, hvordan Niels Jensen på trods af de mange perioder hjemmefra holdt sig i tæt kontakt med familien og gårdens arbejde.
Mange undrede sig over, hvordan det kunne lade sig gøre at drive et landbrug, passe sin familie, når mange dage blev tilbragt i København. De mange breve viser hans passion – og at der ikke var noget overladt noget til tilfældighederne.
Kilde: Østjysk Hjemstavn, årbog nr. 83, artikel af Mogens Rafael Jensen, Toustrup
Se blot uddrag af dette brev:
Kjøbenhavn den 9de December 1873
Kjære elskede Hustru!
I dette øjeblik modtog jeg din kjærkomne Skrivelse. Jeg skal nu allerførst svare på de Spørgsmål, du har fremsat. Niels Hermand kan du fly 5 d 6 Rd (rigsdaler, red.) på Løverdag Aften, så til næste Søndag venter jeg at komme hjem, da kan vi jo selv opgjøre dette Mellemværende. – Lad mig nu se, at I får Soen til Orne, når det antages at være passende Tid. Rugen får I vel snart solgt? – for jeg kan ingen penge få med hjem denne gang, eftersom jeg skal købe så mange Ting. Når der bliver vejr dertil, lad dem så lægge en Havrestak ind. Sig til Morten, om han vil skyde min Bøsse af og gøre den ren samt smøre den godt ind med Olie, da jeg selv forglemte det, medens jeg var hjemme.
Når du skriver – som vel bliver på fredag – lad mig så vide, hvorledes de to nye Heste går, samt hvad Karlene bestiller, thi Morten og Jens maa absolut, engang naar det kan passe, få resten af de Sten brækket op, som findes derude i P. Nielsens Mark, at de kan være oppe, inden vi faar frostvejr, tillige maa de sørge for at denne Kalkkule ordnes inden Kalken skal køres, lad dem ogsaa ordne det bagved Huset.
Nu ved jeg ikke mere denne gang.
Sluttelig beder jeg dig hilse alle derovre i Hjemmet, hils min Moder og lille Jens og modtag selv tusinde kjærlige hilsner fra din hengivne Ægtefælle.
Niels Jensen
Kilde: Østjysk Hjemstavn, årbog nr. 83, artikel af Mogens Jensen, Toustrup
Erosionskløfter og -dale
Erosionsdalene ved Sorring ligger i Dybdal (Sorring) og består af kløften ved Dybdalsvej helt tæt på Sorring og dalene i bunden af Dybdalsvej. Du kan se erosionskløften fra Dybdalsvej og erosionsdalene her fra Høngevej. Derudover findes der et Dybdal ved Toustrup, som beskrives senere.
Dybdal (Sorring) og hele området ligger oven i et landskab, formet i den tidlige miocæne tidsperiode (23 – 5 mio år siden).
Området ligger på randen af det største flodsystem, der har været i Skandinavien nogensinde – vi snakker om vandføring op til 40.000 m3 pr. sekund – Gudenåen har til sammenligning 32 m3 pr. sekund. Landskabet er dannet af subrecente floder, som betyder floder fra tiden fra isen smelter og frem til nu.
Dybdal består af erosionsdale dannet i kanten af tunneldalen efter isens tilbagesmeltning i den sidste istid for ca. 11.000 år siden. (I GEUS rapporter kaldes de raviner eller erosionskløfter)
Kilde: Margaret Skovsen, Gjern Natur
Kilde: Nicolaj Krog Larsen, GEUS
Kilde: Erik Skovbjerg Rasmussen, GEUS
