Dybdalsstien, der forbinder Høngevej og Dybdalsvej, går igennem en større kildedal, der er en sjælden geologisk seværdighed. De stejle skrænter vest for stiens nederste afsnit er en del af et større system af kildedale, som er skabt i perioden fra sidste istids afslutning for ca. 11.000 år siden og frem til i dag.
Kildedale er karakteriseret ved ret stejle skrænter og en hesteskoformet top og bund samt ofte et vandløb, der pibler ud langs bundkanten af dalen. Vandløbene kan dog i tidens løb være udtørrede.
Det er kildeløbene, der har skabt kildedalene, når det piblende vand underminerer skrænten ved sit udspring. Med tiden skrider et lille stykke af skrænten ned i vandløbet og føres bort og kildedalen er blevet et lille stykke større.
Kildedale er ret sjældne i Danmark, men en del findes i Midtjylland og har relation til opholdslinien for isen under sidste istid, der sluttede for ca. 11.000 år siden.
Kilde: Skilte på Høngevej og Dybdalsvej samt Gjern Natur Stier | gjern-natur.dk.
Stien er etableret i samarbejde med lokale lodsejere, der velvilligt har givet adgang til området. Stien er etableret som erstatning for en tidligere kirkesti, der ikke længere er tilgængelig.
Kildedale
En kildedal er ikke blot en dal med en kilde, men en dal, der er dannet af en eller flere kilder. Længst inde i bunden af denne dal er der flere væld, hvor grundvand trænger frem. Det er det, der er med til at adskille denne daltype fra den mere almindelige vandløbsdal.
Kildedalen her har en typisk hestesko-form både i top og bund. Det udsivende grundvand har skyllet sand og jord og andet materiale ud af bakkefoden. Med tiden bliver denne undermineret og skrider ned over et af kildevældene. Vandet transporterer det nedstyrtede materiale bort, og kildedalen er blevet en smule større. Bag kildevældene dannes en meget stejl skrænt, hvilket er tydeligt at se i denne type dal.
Kildedale findes i området nord, nordøst og øst for Sorring, hvor der ligger 5 kildedale ud mod en større nordvest-sydøst gående dal (Fig. 24). Dalene er eroderet ind i afrundede bakker, der består af miocæne aflejringer.
Dalene er dannet ved, at et vandstandsende lag forårsager kildevæld i siderne af en dal, der gør de relativt løse miocæne sandaflejringer ustabile. De eroderes væk, og der sker med tiden en baglæns erosion væk fra dalen, hvorved der opstår en cirkus-dal lignende dalform.
Se mere om kildedalene omkring Sorring under kommende ruter til Store Lyngdal, Lille Lyngdal og Sorring Loddenhøj/Sorring Skov.
Aflejringer
Figuren viser, hvilke aflejringer, istiden har efterladt sig og hvad de indeholder.
Yderst på figuren finder du Sorring boringen,hvor GEUS har undersøgt, præcis, hvad der findes i undergrunden ned til 100 m under Sorring og hvilke områder materialerne kommer fra. Altså hvor er materialerne blevet flyttet fra under isen i løbet af istiden.
Istiden
De kortlagte områder ligger i Midtjylland mellem Hovedopholdslinjen (Ussing 1903) og Den Østjyske Israndslinje (Harder 1908) (Fig. 2).
De to israndslinjer markerer den maksimale udbredelse af de to seneste isfremstød, der har præget Øst- og Midtjylland i Sen Weichsel, nemlig Hovedfremstødet og Det Ungbaltiske Fremstød. Det er også aflejringer og erosion tilknyttet disse to isfremstød, der primært præger geologien og landskabet i kortlægningsområdet. Den yngste moræne der præger overfladen i området er aflejret af Hovedfremstødet fra nordøst.
Hvorfor hedder det Høngevej? Hvad betyder høng? Wikipedia beskriver byen Høng således: Navnet "Høng" er sammensat af 2 stavelser: -ho, der betyder "høj", og -inge, der betyder "beboernes hjemsted". "Høng" betyder altså "det høje sted".
I bogen ”Dallerup Sogn i fortid og nutid” skriver Chr. Heilskov og H. E. Jensen følgende: ”Fra Sorring vestre gade udgår et par Veje mellem Hovedvejen og Mollerupvejen ud til den del af Marken, som kaldes Volstrup. Her er flere Steder meget smukt; især ved en lille Ejendom »Hønget«, hvor der fra en lynggroet Bakke er en dejlig udsigt mod vest over Dalen og Mosen mod Kalbygaards Skov.”
Ejendommen ”Hønget” er den, der ligger Høngevej 36. Så det er meget sandsynligt, at Høngevej er navngivet efter ejendommen ”Hønget”, der ligger på ”det høje sted.”
Kilde: Wikipedia og Silkeborg Arkiv H734-Dallerup_sogn.pdf (silkeborgarkiv.dk)
Erosionskløfter og -dale
Erosionsdalene ved Sorring ligger i Dybdal (Sorring) og består af kløften ved Dybdalsvej helt tæt på Sorring og dalene i bunden af Dybdalsvej. Du kan se erosionskløften fra Dybdalsvej og erosionsdalene her fra Høngevej. Derudover findes der et Dybdal ved Toustrup, som beskrives senere.
Dybdal (Sorring) og hele området ligger oven i et landskab, formet i den tidlige miocæne tidsperiode (23 – 5 mio år siden).
Området ligger på randen af det største flodsystem, der har været i Skandinavien nogensinde – vi snakker om vandføring op til 40.000 m3 pr. sekund – Gudenåen har til sammenligning 32 m3 pr. sekund. Landskabet er dannet af subrecente floder, som betyder floder fra tiden fra isen smelter og frem til nu.
Dybdal består af erosionsdale dannet i kanten af tunneldalen efter isens tilbagesmeltning i den sidste istid for ca. 11.000 år siden. (I GEUS rapporter kaldes de raviner eller erosionskløfter)
Kilde: Margaret Skovsen, Gjern Natur
Kilde: Nicolaj Krog Larsen, GEUS
Kilde: Erik Skovbjerg Rasmussen, GEUS
