Kilde: Billede af overpløjet høj mod nord (Bavnehøjen) taget af Hanne Hoberg 2024
Bavnehøje
En bavn eller baun, der egentlig betyder en brændestabel, er et bål tændt på et højtliggende sted, f.eks. på en bavnehøj, hvorfra det kan ses vidt omkring. Man har helt tilbage fra vikingetiden brugt bavner til at kalde folk sammen f.eks. ved fjendtligheder. Så bavne blev anvendt som signallys. Ofte blev en gravhøj brugt til at sætte bavnen på.
Bavnevarslingen udgjorde to hovedlinjer i Danmark; et langs kysterne – og et som gik gennem landsdelene fra herred til herred.
Signalering ved hjælp af bavner blev brugt sidste gang i Sønderjylland under krigen i 1864
Kilde: Wikipedia
Kilde: Udsnit af matrikelkort fra 1892 venligst udlånt af Bodil og Niels Osterland 2024
Sorring Bavnehøj
Den mest interessante af de sløjfede gravhøje ved Syvhøje er den overpløjede gravhøj, der ligger nord for Syvhøjegård. Det er denne høj, der fungerede som ”Bavnehøj”.
Bavnehøjen var det allerhøjeste punkt ved Syvhøje. Når der var fare på færde – det kunne være fjenden, der som regel kom sydfra – skulle der tændes ild på bavnehøjene. På den måde advarede man både alle i området og varslede andre områder om fare og fjender.
Forposten for Sorring Bavnehøj er Ejer Bavnehøj i syd og bagpost nordpå er Lysgård Bavnehøj. Sidste gang der var ild på Sorring Bavnehøj var i 1848.
Bavnehuset
Ved siden af Bavnehøjen lå, som vist på kortet her ”Bavnehuset”.
I Bavnehuset boede de offentligt ansatte, der skulle holde vagt.
Den sidste mand, der boede i Bavnehuset i Sorring, var Knud Jensen. Huset brændte, og så blev det i 1879 flyttet ind, hvor det ligger i dag, som den første Syvhøjegård.
Kilde: Gjern Arkiv – Årsskrift 2009: Aage Jakobsen om Syvhøje
Kilde: Kort fra Nationalmuseet over gravhøje i området
Bavnehøjen
Bavnehøjen er markeret som nr. 21 på kortet fra Nationalmuseet over både synlige og sløjfede gravhøje i området.
Ved fjendtligt angreb tændte man bålet for at alarmere egnens folk – og for at tilkalde reserver. Der anlagdes bavnelinjer gennem landet til samlingsstederne.
Det var faktisk datidens telegraf.
Bavne var kendt helt fra oldtiden og blev stort set brugt i alle vore krige.
I 1428 hedder det i fortolkningen af Jyske lov, at når fjenden kommer til landet, “da skal hver mand møde til landeværn, da skal bavn brænde og vidiebrand gå”, og den voksne våbenføre mand, der bliver siddende hjemme, skal klynges op ved sin egen bjælke!
En hovedlinje – eller den telegrafiske linje – fulgte kysterne, hvorfra man f.eks. i krigen 1807-14 kunne vente, at englænderne kom. Fra kysten gik signalet ind i landet. Som nævnt var Ejer Bavnehøj forposten til Sorring Bavnehø,j mens bagposten var Lysgård nordpå.
Kilde: ejer-bavnehøj.dk
Kilde: Bavnevagt malet af Christen Dalsgaard 1848
Bavnehuset
Ved siden af Bavnehøjen lå ”Bavnehuset”.
Folkene i Bavnehuset var offentligt ansatte. Der skulle altid være folk til stede og tørt træ, så der kunne tændes ild.
Ejer Bavnehøj beskriver deres Bavnehus/hytte således, så lignende indretning var også tilstede mange andre steder: Til inventaret hørte bord og bænk og en briks til 2 personer. Halm var der nok af, det brugte man også til at ligge på. Udenfor stod der 2 signalstænger og 2 tjæretønder hævet 8 alen over jorden fyldt med tørt halm, der skulle antændes med svovltråd. Der skulle konstant være 2 mand på vagt, og det måtte ikke være fruentimmere eller børn, men mænd – så man kunne forvente den nødvendige årvågenhed. En af vagterne skulle stå ved signalstængerne bevæbnet med en fork eller andet håndvåben og have hele sin opmærksomhed rettet mod, hvad der skete i området. Og selvfølgelig: Om der blev bavne antændt rundt omkring.
Kilde: ejer-bavnehøj.dk
Kilde: Billede af Syvhøjegård ca.1950’erne venligst udlånt af Bodil og Niels Osterland
Syvhøjegård
Den første Syvhøjegård var som nævnt Bavnehuset, der brændte og i 1879 blev flyttet ind på sin nuværende placering. Det var en lille, forblæst ejendom og et simpelt og billigt byggeri med kampesten. Der blev lånt kongelige penge til byggeriet. Pantebrevet med kongens underskrift er den dag i dag i familiens eje. Meget på ejendommen er siden er blevet udskiftet.
Det nuværende stuehus er fra 1909, lade og stald er fra 1929, mens resten er fra 1934. Derudover er der nu bygget hestestalde mv til.
Kilde: Gjern Arkiv – Årsskrift 2009: Aage Jakobsen om Syvhøje
Kilde: Informationer givet i 2024 fra tidligere ejere af Syvhøjegård: Steen Fusager og Karen Bugslag, samt Bodil og Niels Osterland, Sorring
Kilde: Gjern Arkiv – Årsskrift 2009: Aage Jakobsen om Syvhøje + redigering
Kilde: Det sort-hvide billede af Syvhøjegård er fra ca. 1920'erne
Erosionskløfter og -dale
Erosionsdalene ved Sorring ligger i Dybdal (Sorring) og består af kløften ved Dybdalsvej helt tæt på Sorring og dalene i bunden af Dybdalsvej. Du kan se erosionskløften fra Dybdalsvej og erosionsdalene her fra Høngevej. Derudover findes der et Dybdal ved Toustrup, som beskrives senere.
Dybdal (Sorring) og hele området ligger oven i et landskab, formet i den tidlige miocæne tidsperiode (23 – 5 mio år siden).
Området ligger på randen af det største flodsystem, der har været i Skandinavien nogensinde – vi snakker om vandføring op til 40.000 m3 pr. sekund – Gudenåen har til sammenligning 32 m3 pr. sekund. Landskabet er dannet af subrecente floder, som betyder floder fra tiden fra isen smelter og frem til nu.
Dybdal består af erosionsdale dannet i kanten af tunneldalen efter isens tilbagesmeltning i den sidste istid for ca. 11.000 år siden. (I GEUS rapporter kaldes de raviner eller erosionskløfter)
Kilde: Margaret Skovsen, Gjern Natur
Kilde: Nicolaj Krog Larsen, GEUS
Kilde: Erik Skovbjerg Rasmussen, GEUS
