Sorring Nymølle (Savmøllen/Savværksmøllen) blev flyttet fra Kalbygaard og hertil i 1884 af købmand Carl Laursen, der kaldte den Sorring Nymølle, da der allerede lå en mølle på Møllebakken (Sorring Gamle Mølle).
I 1886 købes Sorring Nymølle af møller Frederik Madsen, der driver den frem til 1919. Her købes den af Carl Johan Mortensen, der foruden mølleri driver Korn- og Foderstofforretning samt savværk og trælasthandel. Savværk og trælast blev forpagtet ud til sønnen Chr. Mortensen. Møllen drives frem til 1951, hvor den brænder ned.
Sorring Nymølle havde et vingefang på 28 alen, der svarer til 17,5 meter.
Kilde: Gjern lokalarkiv, Danske møller Meyn (Slaegtsbibliotek.dk) og Silkeborg Lokalhistoriske arkiv
Møllen stod oprindeligt på Fyn inden den blev flyttet til Kalbygaard og senere til Sorring af købmand Carl Laursen.
Carl Laursen kaldte den Sorring Nymølle, da Sorring Gamle Mølle allerede fandtes på toppen af Møllebakken i Sorring.
Sorring Nymølle bestod af 3 kværne og valseværk, ligesom der var installeret en 15 HK ”Titan Elektromotor”.
Der har i Sorring været en del forvirring omkring Sorring (gamle) Mølle, Sorring Nymølle og Sorring Mølle.
Efter nedbrydning af Sorring gamle Mølle i 1927, begyndte man at kalde Sorring Nymølle for ”Sorring Mølle”, hvilket har bidraget til forvirringen. Således fremgår Sorring Nymølle flere steder efterfølgende som Sorring Mølle.
I daglig tale har ”Savmøllen” eller ”Savværksmøllen” også været brugt som synonym for Sorring Nymølle.
Der var i 1880’erne to bagerier i byen, og Nymølle leverede 500 kg rugmel til et af bagerierne hver uge, så produktionen af mel, grutning (dyrefoder) og gryn var stor. Men produktionen gik tilbage, da landmændene selv begyndte at male kornet.
Mølleren fik den gode idé, at etablere et savværk drevet af møllens maskiner, og Nymølle kunne derfor fortsætte som en god og driftig forretning.
Under krigen producerede savværket generatortræ til bilernes gasgeneratorer, så også igennem den svære tid var møllen en driftig virksomhed.
Billedet fra 1941 viser typiske scenarier fra Sorring Savværk med fragtmand med hest og vogn, der kører det udskårne træ fra savværket videre til aftagere samt ansatte foran de store mængder af generatortræ.
Der skulle bygges til savværket, og 21. juni 1951 under arbejdet med at brænde tagpap på den nye bygning skete katastrofen.
Der gik ild i tagpap og tag, og ilden spredte sig hurtigt til møllen, som var beklædt med træspåner – en ren brandbombe. Inden aften var møllen nedbrændt, men savværket blev genopbygget og fungerede som arbejdsplads helt op til 1997, hvor savværket blev solgt, og lokalplanen til udstykningen i Sorring, Savværksvej, blev udviklet.
I dag 2024 er salget af grundene og udbygningen af Savværksvej godt i gang.
Kilde: Gjern lokalarkiv, Silkeborg Lokalhistoriske arkiv – kopi af Midtjyllands Avis 21. juni 1951, Danske møller Meyn (slaegtsbibliotek.dk) og Savværksvej (savværksvej.dk)
Birkedammen (eller oprindeligt Birthes dam) der ligger i forlængelse af det, der nu hedder Savværksvej, har engang været årsag til en ”officiel” anmodning fra ”byens unge karle” til sognerådet om badning i dammen:
»Begjæring til Sorring Byes Befolkning.
Vi underskrevne bede herved Sorring byes Befolkning om Tilladelse, til at bade og svømme i Birkedammen. (Med eders blotte Tilladelse er vi næppe hjulpen) - disse Ord i Parentesen er atter overstregede. - Vi ønske Eders Tilladelse eftersom Peder Kristensen og hans Sønner ere gaaede frem, hvilket jo nok er Eder bekjendl og vi bede Eder derfor hævde den Ræt, til Birkedammen, der fast er givet Eders Formænd og Fædre Aaren 1792 og 1812.”
Sorring den 13. Juli 1879.
Sognefoged Tomas Kristiansen bedes fremme oven siaaende begjæring.
(10 Underskrifter).
“Wi undertegned Flår ikke noget imod for vort Wedkommende at enhver Svømmer og Bader Sig i Birkedammen Saameget di Løster.« (10 Underskrifter)”
Således fik ”byens unge karle” lov til at bade i Birkedammen.
Kilde: Dallerup Sogn v/H. E. Jensen og Chr. Heilskov 1948
Erosionskløfter og -dale
Erosionsdalene ved Sorring ligger i Dybdal (Sorring) og består af kløften ved Dybdalsvej helt tæt på Sorring og dalene i bunden af Dybdalsvej. Du kan se erosionskløften fra Dybdalsvej og erosionsdalene her fra Høngevej. Derudover findes der et Dybdal ved Toustrup, som beskrives senere.
Dybdal (Sorring) og hele området ligger oven i et landskab, formet i den tidlige miocæne tidsperiode (23 – 5 mio år siden).
Området ligger på randen af det største flodsystem, der har været i Skandinavien nogensinde – vi snakker om vandføring op til 40.000 m3 pr. sekund – Gudenåen har til sammenligning 32 m3 pr. sekund. Landskabet er dannet af subrecente floder, som betyder floder fra tiden fra isen smelter og frem til nu.
Dybdal består af erosionsdale dannet i kanten af tunneldalen efter isens tilbagesmeltning i den sidste istid for ca. 11.000 år siden. (I GEUS rapporter kaldes de raviner eller erosionskløfter)
Kilde: Margaret Skovsen, Gjern Natur
Kilde: Nicolaj Krog Larsen, GEUS
Kilde: Erik Skovbjerg Rasmussen, GEUS