Den gamle Smedje og Sprøjtehuset

Kort

Kilde: Billede af Den gamle Smedje, 1944, Gjern Lokalarkiv

Kilde: Ifølge ”Dallerup Sogn i fortid og nutid” ved Chr. Heilskov og H. E. Jensen er den gamle smedje nedbrudt i 1944

Den gamle Smedje

Nr. 23:
Smedens hus. Her boede smeden Rasmus Sørensen og hans kone Metha.

Her fortæller Estrid Wilhelms om tiden i Toustrup i mellemkrigstiden:

Den gamle smed Rasmus Sørensen var meget dygtig til at sko heste, og det betød en hel del dengang, hvor landbruget blev drevet med heste. Der fandtes så at sige ikke motordrevne landbrugsredskaber, udover tærskeværk. Metha var den, som drev pengene hjem. Hun gik rundt og krævede deres tilgodehavende ind, det var ikke altid så let at få penge fra bønderne. Smeden selv var en mand af få ord, han var noget genert. Man påstod, at det var på grund af denne generthed, at han ikke ville have tilkaldt læge, da han blev syg i maven – og faktisk døde af det i en ret ung alder.

Efter smedens død solgte Metha forretningen til smed Surland, hvis force var maskinerne, men det blev jo så nødvendigt, efterhånden som hestene blev afskaffet, og traktorer kom i stedet. (Det blev så i Surlands tid, at smedehuset brændte, og de flyttede over i Rytterskolen)

Nr. 23 a:
Smedien, den satte sit præg på byen. Jeg mindes med glæde – og en smule vemod – hammerslagene på ambolten, som lød ud over byen. Det var med til at give byen liv, men det er en lyd, man aldrig hører mere nogen steder.

Kilde: Nyere billeder af Den gamle Smedje, ca. 1979-1980, Gjern Lokalarkiv

Baggrund for sprøjtehuse

Indtil 1792 var alle hjælpeforanstaltninger i forbindelse med ildebrand overladt til landsbyfællesskabet eller de private godser, og dette gjaldt både under selve branden og den efterfølgende genopbygning. Da landsbyfællesskabet fra slutningen af 1700-tallet opløstes ved udflytning, og godssystemet mange steder opløstes ved gårdenes køb til selveje, forsvandt hovedparten af de hidtidige hjælpeforanstaltninger på landsbyplan. I stedet blev oprettet en statslig brandforsikring. Godserne var dog stadig forpligtiget til at have en brandsprøjte.

Som en naturlig følge af samfundsudviklingen, med bl.a. en stigende kommunal selvforvaltning, blev brandvæsenet ved brandpolitiloven af 2. marts 1861 gjort til et kommunalt anliggende. Den omfattende lov indeholdt både bestemmelser om opførelsen af bygninger og brandvæsenets organisering. Den påbød bl.a. en vis afstand mellem nyopførte bygninger samt bestemmelser vedrørende enkelte dele af bygningerne som f.eks. skorstene.

I paragrafen om sprøjtehold og andre brandredskaber samt deres betjening, bestemtes at hovedgårdsejernes (godsejernes) forpligtelse til at holde sprøjte bortfaldt fra 1. januar 1865. I stedet burde enhver kommune inden denne dato anskaffe en eller flere sprøjter med de fornødne redskaber, forså vidt sogneforstanderskabet anså det for nødvendigt.

Kilde: museumodense.dk

Kilde: Billede af Den gamle Smedje og sprøjtehuset på matr. nr. 20 b, der er opført i 1920. Billedet fra 1958 er venligst udlånt Sv. Aa. Mikkelsen.

Sprøjtehuset i Toustrup

Nr. ”S” ved 23 a:

Lige ved siden af lå sprøjtehuset, som i flere tilfælde blev en nødvendighed, da det er sket gentagne gange både i gammel og i nyere tid, at der var brand i byen. Det var vistnok smedens opgave at se sprøjten efter.

Kilde: ”En landsby i mellemkrigstiden” ved Estrid Wilhelms, Østjydsk Hjemstavn 1991

Sprøjtehuset står ikke længere ved siden af smedjen i Toustrup. Det blev nedbrudt omkring 1985, men havde ikke været i brug siden i 40’erne.

Her overtog Falck og Zonen brandvæsenet, så der ikke var brug for sprøjtehusene og flere af de små karakteristiske sprøjtehuse står tomme tilbage rundt om i landet.

En af årsagerne til, at en del sprøjtehuse, alligevel har ”overlevet” og ikke er blevet revet ned, kan være, at de ofte blev opført på ” byjord”. Byjord er jord, der var byens og ikke noget, der var tildelt matrikelnummer og som derfor ikke kan handles. Der findes ofte flere områder med byjord i landsbyerne, fx hvor der var fælles lergrav.

Kilde: Trine Bilde og Mogens Jensen, Toustrup samt Svend Aage Mikkelsen, Sorring

Lyt til historien

Børnehistorien

Edit Template

Anekdoter

Anekdote om en drabssag

I årene 1581-82 er der noteret en drabssag om en smed i Toustrup:
Las Smed i Toustrup har gået hen og slået sin byfælle Søren Nielsen ihjel.
Hvad der har været dem imellem, vides ikke; men man mindes her uvilkårligt Wessels Linjer: »Der var en liden By, i Byen var en Smed, som farlig var, naar han blev vred«.

Han slap dog tåleligt fra det, thi sandemændene »svor ham til hans Fred«, og han gav til »Blodvide« 40 Daler (80 kroner). (Saml. til jysk Hist. og Topogr. 3. R. IV, 202). Der har formodentlig været formildende omstændigheder, fx rigelig nydelse af brændevin; og denne kan man vel gætte på har været primus motor i hele affæren.

(red, ifølge wikipeedia: En sandemand var en person, der afgav dom i retssager. Ifølge Jyske Lov skulle der udnævnes 8 sandemænd i hvert herred. Sandemændene var lokale bønder, der blev udnævnt af amtmanden til at fungere som meddommere i større kriminalsager og arvestridigheder. Ordet ”sandemand” stammer fra det orldnordiske ord for sandhed, hvilket indikerer, at det refererer til en retsskaffen og forstandig mand)

(red, ifølge lokalhistoriewiki.no: Blodvide, dette er med overlæg at såre en anden til blods. Blodvide bruges også som betegnelse på boden for en sådan handling.

Smedene i smedehuset ca. 1820-1880

”Den første smed, jeg kan erindre, var Ole Smed. Jeg kendte kun lidt til ham, men hørte dog ikke andet om ham end godt. Anders Pedersen (Anders Smed), der kom efter ham, var en munter og vittig mand og var smed her i mange år. Stor kunstfærdighed besad disse to ”Tubal-Kains” efterfølgere dog ikke, men de kunne dog lægge på et plovjern og sko en hest.

(Tubal-Kain er søn af Lemek i Det gamle Testamente (Første Mosebog, 4,20-22), der sammen med sine brødre, Jabal og Jubal, regnes for stamfader til ørkenens vandrende sønner. Tubal-Kain beskrives således som ophav til omrejsende håndværkere og finsmede. Tubal-Kain nævnes som efterkommer af Kain, hvis navn muligvis betyder 'smed'., ifølge lex.dk, red)

Den næste smed var Jens Sørensen, der var en flittig og arbejdsom mand. Og ihh hvor han tordnede og bandede derinde i smedjen over de stakkels drenge. Han smedede, når jeg gik i min seng og ligeledes, når jeg stod op. Velsignelsen ved hans arbejde synes dog ikke stor.”

Kilde: Evald Tang Kristensen: Tovstrup By og dens Beboere fra omkring 1820 til 1880. Optegnelser af L. Lassen, meddelt af Evald Tang Kristensen

Historiske Ruter