Kilde: Billede af Toustrup Købmandsforretning, taget 1978, Gjern Lokalarkiv
Der har været flere købmænd i Toustrup igennem tiderne. Her viser vi de seneste 2 købmandsforretninger. Den seneste blev drevet af købmand Svend Juul Andersen (i daglig tale Svend Købmand og hans kone Dagny Købmand) fra 1965 til 1991. Af tidligere købmænd i denne ejendom kan vi nævnte: Købmand Bech, der kun var der et par år fra ca. 1963 til 1965. Og før ham igen var der købmand Svend Pedersen fra midt i 40’erne til ca. 1963. (red.)
Kilde: Jørgen Andersen og Ruth Kaspersen, Sorring. Billeder fra Midtjyllands Avis 27.04.1991 af Købmandsforretningen og af Dagny og Svend Juul Andersen, venligst udlånt af Jørgen Andersen, Sorring (Jørgen Andersen er født i Toustrup og søn af købmanden. Derfor bliver han stadig kaldt Jørgen Købmand. Billedet er farvebehandlet, red.)
Den nederste købmandsforretning, havde skiftet ejer adskillige gange, både før vores tid og efter. Der var jo for dårligt kundeunderlag til to købmænd, og desuden var der et par af gårdmændene, som handlede udenbys hos familie. Ydermere var der nogle, som ikke var gode betalere, og det var ikke dem, som sad i husene.
Kilde: Estrid Wilhelms, Artikel ”En landsby i mellemkrigstiden”, gengivet i Østjysk Hjemstavn, 1991 samt red.
Kilde: Billede af købmandsforretningen, Johannes Jensens Vej 30, venligst udlånt af Svend Aage Mikkelsen, Sorring (der selv er født i nr. 26), årstal ukendt.
Kilde: Billede af den seneste købmandsforretning i Toustrup, Johs. Jensens Vej 30, som den ser ud i dag, foto taget af Hanne Hoberg i januar 2026.
Nederst under anekdoter kan du se mere om den gamle købmandsforretning, der lå højere oppe på Johs. Jensens Vej, (red.)
Nu kan det jo være svært at forestille sig, at en købmand kunne gå fallit på grund af at kunderne var dårlige betalere. Men dengang var der mange, som havde ”en købmandsbog”. Det var en slags regningsbog, hvor alt, hvad man købte fx i løbet af en måned, blev noteret – og så skulle regningen betales fx når måneden var slut. Det kaldte man at ”blive skrevet” hos købmanden.
Hvis folk så ikke havde penge, så kunne betalingen blive udsat. Det kunne på sigt belaste en købmand betragtelig, hvis der var rigtig mange kunder med regningsbog – og i særdeleshed, hvis der var flere, der ikke kunne betale i den sidste ende. Efterhånden valgte flere og flere kunder selv at betale med det samme og flere og flere købmænd valgte at afskaffe købmandsbogen og gå over til kontant betaling, når der blev handlet.
Kilde: Bodil og Ernst Bilde, Sorring (tidligere Rosengården i Toustrup)

Kilde: Billede af ”Den gamle Købmand” i Toustrup, 1979, Gjern Lokalarkiv
I overetagen har der været købmandsforretning. Før 1880 har der været mejeri i underetagen.
Den gamle købmandsforretning blev senest drevet af købmand Niels Peter Weng og før ham var forretningen drevet af købmand Madsen. Endnu tidligere var forretningen drevet af Søren Dam.
Forretningen bestod til engang under krigen, da købmanden måtte opgive, og butikslokalerne blev derefter brugt til frisørsalon.
Huset er også afbilledet af H. E. Jensen i Toustrup Forsamlingshus.
Kilde: Estrid Wilhelms, Artikel ”En landsby i mellemkrigstiden”, gengivet i Østjysk Hjemstavn, 1991


Kilde: ”Dallerup Sogn – i fortid og nutid” v/ Chr. Heilskov og H. E. Jensen, 1948
Erosionskløfter og -dale
Erosionsdalene ved Sorring ligger i Dybdal (Sorring) og består af kløften ved Dybdalsvej helt tæt på Sorring og dalene i bunden af Dybdalsvej. Du kan se erosionskløften fra Dybdalsvej og erosionsdalene her fra Høngevej. Derudover findes der et Dybdal ved Toustrup, som beskrives senere.
Dybdal (Sorring) og hele området ligger oven i et landskab, formet i den tidlige miocæne tidsperiode (23 – 5 mio år siden).
Området ligger på randen af det største flodsystem, der har været i Skandinavien nogensinde – vi snakker om vandføring op til 40.000 m3 pr. sekund – Gudenåen har til sammenligning 32 m3 pr. sekund. Landskabet er dannet af subrecente floder, som betyder floder fra tiden fra isen smelter og frem til nu.
Dybdal består af erosionsdale dannet i kanten af tunneldalen efter isens tilbagesmeltning i den sidste istid for ca. 11.000 år siden. (I GEUS rapporter kaldes de raviner eller erosionskløfter)
Kilde: Margaret Skovsen, Gjern Natur
Kilde: Nicolaj Krog Larsen, GEUS
Kilde: Erik Skovbjerg Rasmussen, GEUS