Kilde: Billede af Rytterskolen, Ryttervej 1, Toustrup, udlånt af Svend Aage Mikkelsen.
Rytterdistrikter
Rytterdistrikterne opstod, efter at rytterier i 1670 blev gjort nationalt. Udskrivningen til dem blev foretaget på det efter reformationen omfattende krongods, der blev opdelt i distrikter. Ordningen med rytterdistrikter falder i to perioder: 1679 til 1720 og fra 1720 til omkring 1774. Forskellen mellem dem bestod især i en ændring af den geografiske fordeling af rytterdistrikterne. Rytterdistrikterne blev opløst eller solgt 1764-1774.
Rytterdistrikterne blev i årene 1715-1720 omlagt til 12 distrikter, hvoraf de 3 var jyske: Dronningborg, Skanderborg og Koldinghus rytterdistrikter
Rytterdistrikternes indtrådte som mellemtrin i udviklingen fra en hær, der overvejende bestod af hvervede professionelle lejesoldater til en national hær.
I begyndelsen bestod denne nationale milits af egentlige bønder, men efter kort tid indså man, at denne ordning ikke lod sig opretholde, hvis man ønskede landbrugsdriften opretholdt på samme tid som man førte krig. Derfor ændrede man ordningen til at lade ryttergodsbønderne forestå selve finansieringen af rytteriet. Da imidlertid rytteriet blev flyttet fra landdistrikterne til Kronens egne hovedgårde ved købstæderne, bortfaldt behovet for at opretholde rytterdistrikterne, og vejen var dermed åben for en ændring, hvorved militærtjeneste simpelthen blev en pligt for almuen, mens finansieringen blev klaret som et led i de almindelige statslige forvaltningsomkostninger.
Kilde: Billede af Rytterskolen nu som privatbolig, billede udlånt af Svend Aage Mikkelsen.
Rytterskoler
Frederik den 4. oprettede fra 1721 til 1727 i kongerigets 12 rytterdistrikter Rytterskoler eller “De kongelige Skoler”. Der blev oprettet mellem 10 og 25 rytterskoler i hvert distrikt. Skolerne var almueskoler for rytterdistrikternes børn.
De er forløbere for folkeskolen.
Der blev opført nye grundmurede bygninger til skolerne, og der blev udstedt instrukser om skolepligt og undervisning samt om lærernes ansættelse og aflønning. Alle skolerne blev opført efter samme grundplan.
I Danske Lov havde enevælden i 1683 formuleret en forventning om, at forældre og præster opdrog børnene til kristendom. Den første egentlige bestemmelse om undervisning skete i en fattigforordning i 1708, hvori det bestemtes, at degnen skulle forestå undervisning for de børn, hvis forældre ikke selv havde råd.
Først omkring 1720 tog kong Frederik d. 4. initiativ til, at der på rytterdistrikterne skulle opføres særlige skoler, hvis formål først og fremmest var undervisning i kristendommen samt at give børnene en god opdragelse i loyalitet mod kongen og fædrelandet.
Ryttergodserne omfattede kun omkring en sjettedel af landets område, og flere store godsejere støttede initiativet ved at lade bygge skoler på deres godser. Alligevel var der endnu områder på landet, hvor der ingen undervisning fandt sted.
Toustrup Rytterskole
Toustrup (Rytter) Skole var en af Frederik IV’s gamle Rytterskoler, bygget 1721. Den var sognets eneste ”lærdomstempel” indtil 1835, da Sorring Skole oprettedes.
Toustrup Skole var en grundmuret og hvidkalket Bygning. Den ligger endnu midt i Byen, men er nu privatbolig, en del ombygget. I 1809 var der intet udhus til Skolen. Køer, får og gris havde plads i den vestre Ende af huset. Nogle år efter byggede Lærer J. Lassen et udhus på 5 Fag, og i 1858 udvidedes skolen med 3 Fag.
Kilde: ”Dallerup Sogn – i fortid og nutid” v/ Chr. Heilskov og H. E. Jensen, 1948
I 1835, da Sorring får egen skole, går der 120 børn fra hele Dallerup sogn i Toustrup Rytterskole. Disse 120 børn bliver undervist af bare 1 lærer. Det må have været svært at undervise under disse forhold og udbyttet for den enkelte elev har været beskedent. Halvdelen af børnene i Rytterskolen dvs. 60 bliver overført til Sorring Skole i 1835.
Skoleapparaterne var kun få. 3-4 børn måtte se i samme læsebog. Først omkring 1852 fik skolen et rigeligt antal eksemplarer af læsebogen. Ved den tid fik vi også store skolekort over Danmark og verdensdelene.
Kilde: En lærers livserindringer, L. Lassen i Toustrup 1830-1880 ved T. Bundgaard Lassen, 1927
Toustrup Rytterskole blev i 1902 erstattet af Toustrup Byskole, der blev lukket ved sommerferiens begyndelse i 1952. Herefter blev børnene og lærer H. E. Jensen overflyttet til Sorring Skole, som herefter betegnes som Sorring Centralskole.
Kilde: Harry Jensen, Sorring
Kilde: Wikipedia
Kilde: ”Dallerup Sogn – i fortid og nutid” v/ Chr. Heilskov og H. E. Jensen, 1948
Inskription
På samtlige 240 skoler blev denne sandsten indmuret med inskription fra Frederik den 4.
Kilde: ”Dallerup Sogn – i fortid og nutid” v/ Chr. Heilskov og H. E. Jensen, 1948
På rytterskolerne blev der ofte over indgangen opsat en sandstenstavle med samme indskrift med Frederik den 4.’s spejlmonogram og en latinsk tekst og nederst et vers på dansk.
“Hanc Scolam, Hujusq ad instar Ducentas Quadraginta in Circulis ad perpetuo alendas duodecem Cohortes Equestris, a institutis, fundavi”
Kilde: Estrid Wilhelms, ”En landsby i mellemkrigstiden” fra Østjysk Hjemstavn, 56. årgang, 1991 s. 67-86 (tekst og håndtegnet kort om mellemkrigstiden)
Den latinske tekst og symbolerne betyder:
”Denne skole og 240 andre som denne har VI FREDERIK DEN FJERDE af Guds nåde konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers etc. i året 1721 ladet opføre i de distrikter, som af OS er oprettet til stadig at underholde 12 ryttereskadroner”
Det danske vers lyder:
Halvtredsindstyve Aar GUD har DU mig opholdet.
At Sygdom Kriig og Pest mig intet ondt har voldet.
Thi yder ieg min Tack, og breder ud DIT Navn.
Og bygger Skoler op, de Fattige til Gavn.
GUD lad i dette Værck DIN Naades Fylde kende!
Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende!
Lad altid paa min Stool, een findes af min Ætt
Som meener DIG MIN GUD! og DISSE SKOLER rætt.
Kilde: Wikipeedia
En sådan sandsten med inskription blev også sat ind i muren i Toustrup Rytterskole.
Da Rytterskolen i 1902 blev erstattet af den nye Toustrup Byskole flyttede man sandstenen med, så den blev sat ind i den nye skole.
På trekanten mellem de to veje ligger den gamle Rytterskole, som også er forandret en del, forhåbentlig til det behageligere. Trekantens tredje side er en sti, kaldet »Snedkerbækken« (Grøften er borte).
”Dallerup Sogn – i fortid og nutid” v/ Chr. Heilskov og H. E. Jensen, 1948
Kilde: Tegning v/Troels Bundgaard Lassen af Rytterskolen i Toustrup med vippebrønden i bogen ”Den guderne er vred på” af T. Bundgaard Lassen, år 1970 (tegning efter H. E. Jensens tegning i ”Dallerup Sogn – i fortid og nutid” v/ Chr. Heilskov og H. E. Jensen, 1948)
Kilde: Billede af den gamle brønd i Toustrup, årstal 1915, udsnit af postkort afleveret af Laurits Madsen 1981, Gjern Lokalarkiv. Her ses Rytterskolen i Toustrup bagved brønden.
Rytterskolen (nr. 9 på kortet)
Byen hørte til Rytterdistriktet med undtagelse af et par selvejerbønder. Senere, da alt ryttergods blev solgt, var der kun tre, som købte selv, selvom det ifølge Heilskovs artikel i føromtalte bog, alt sammen kunne have været købt for 3000 daler inkl.. skoven. Gårdene blev købt i Århus, og de blev såkaldt professorgods. Alle gårdene blev købt af general Beringskjold, som solgte dem videre til etatsråd Lichtenberg, hvorefter godset gik over til Frijsenborg. Skolen blev så bygget af Fr. IV i ca. 1721.
Grunden til at det blev Toustrup var nok, fordi det den gang var den betydeligste by, og så var det vel også ca. midt i sognet. Rytterskolen overgik i 1902 til privat beboelse.
Kilde: Estrid Wilhelms, ”En landsby i mellemkrigstiden” fra Østjysk Hjemstavn, 56. årgang, 1991 s. 67-86
Kilde: ”Dallerup Sogn – i fortid og nutid” v/ Chr. Heilskov og H. E. Jensen, 1948)
Lærere i Toustrup Rytterskole
1721 (?) —77. Ole Joensen, f. c. 1706, f 23/9 1777. Hvis der ikke har været en lærer før ham, har han kun været omkring 15 år, da han blev lærer, hvilket lyder lidt mærkeligt. Han skal i øvrigt have været en brav og skikkelig mand og dertil en duelig lærer.
1777—85. Jacob Gjesten. Han beskrives som en hård mand, der hængte drengene med et reb under armene op på en tværbjælke under loftet, og pigerne lod han sidde med den bare rumpe på en udhulet sten, hvori der var vand. Han blev afskediget på grund af uduelighed og slet opførsel.
1785—1808. Peder Erichsen Schyom, f. c. 1754. En brav mand, men var stærblind og kunne ikke godt styre drengene. Hans kone hjalp ham med undervisningen. Hun brugte så meget udtrykket: „A ska skam gi dig ris i di gat!“ og man siger, at hun jævnlig udførte denne trussel. Schyum døde nytårsaften 1808.
1809—37. Jens Lassen, f. i Udbyneder 9/11 1776. 16 Aar gammel tog han plads som huslærer, blev senere hjælpelærer i Lyngaa i 4 år og huslærer i Faurskov og Kragelund. I 1805 blev han tjener hos Grev Frijs på Frijsenborg, og af ham blev han kaldet til lærer i Toustrup 1809. Skolegerningen trættede ham meget, og allerede 1830 var han så gammel og svag, at han måtte have sin søn Las til hjælper i Skolen. — J. Lassen døde 23/1 1837.
1837—80. Las Lassen, Søn af Jens Lassen, blev født i Toustrup 6/3 1811. Han var først i handelslære i Aarhus, men kom siden på Lyngby Seminarium, hvorfra han blev dimitteret 29/9 1830. Samme år blev han ansat ved Toustrup Skole som hjælpelærer, og 2/3 37 blev han kaldet til lærer sammesteds og kirkesanger ved Dallerup Kirke.
Fra 1838 til 41 fungerede Lassen som lærer både ved Toustrup og Sorring skoler. Lassen var en meget agtet mand og en dygtig lærer. Foruden at være en dygtig lærer var Lassen levende interesseret i alle sognets forhold, og mange meddelelser i denne bog skyldes hans optegnelser, hvoraf en del er trykte. Han havde forskellige offentlige tillidshverv og udnævntes 6. oktober til Dannebrogsmand. På Grund af Øjensvaghed søgte Lassen sin Afsked i 1880.
1880—1923. Niels Bang, f. i Kjellerup, Viborg Amt, 29/6 1858 (Søn af Gdr. Knud Bang), kom på Jelling Seminarium 1876, hvor han var til 21/7 1879. Herfra blev han indstillet til og fik lærereksamen i Aarhus 20/7 1880. Fra 1/9 1879 til 1/7 1880 havde han været hjælpelærer i Feldballe og fra 1/7 til 18/10 samme år i Skødstrup, hvorpå han 18/10 blev kaldet til lærer og kirkesanger i Toustrup. — Bang har af alle på Egnen fået det bedste skudsmål som en rolig og ligevægtig, jævn og rettænkende mand, som var afholdt af befolkningen. Kollegerne mindes ham på samme måde, men også som en mand „af den gamle skole". For afholdssagen har han ydet en stor indsats på egnen, og han ofrede meget arbejde på Sparekassen. (først i Rytterskolen og fra 1902 i Toustrup Byskole, red.)
1923—1952. Hans Erik Jensen, f. på Frederiksberg 6/5 1898 (Søn af Lærer N. P. Jensen, Aarhus). Tog mellemskole- og realeksamen fra Aarhus kommunale Mellemskole, var derefter et par år ved landbruget, men tog i september 1917 på Gjedved Seminarium og blev dimitteret i juli 1919. Derefter var han i 10 Mdr. vikar for førstelærer J. Krogh i Koed og efter soldatertjenesten andenlærer i Vellev fra April 1921 til Oktober 1923. Herfra kaldedes han 1/12 1923 til lærer og kirkesanger i Toustrup og blev fra 1926 organist ved Dallerup Kirke. H. E. Jensen blev gift 1) med Karen Kristensen, Datter af Gdr. Peder Kristensen, Taastrup ved Harlev, og 2) med Martha Kirstine Jensen Weng, datter af købmand Anton Weng, Haarup ved Silkeborg. I første ægteskab 4 Døtre og i andet 2 døtre og 1 søn. (ikke i Rytterskolen, kun i Toustrup Byskole, red.)
Kilde: ”Dallerup Sogn – i fortid og nutid” v/ Chr. Heilskov og H. E. Jensen, 1948
Citaterne er gengivet fra Las Lassen, som har beskrevet de tidligere lærere.
Erosionskløfter og -dale
Erosionsdalene ved Sorring ligger i Dybdal (Sorring) og består af kløften ved Dybdalsvej helt tæt på Sorring og dalene i bunden af Dybdalsvej. Du kan se erosionskløften fra Dybdalsvej og erosionsdalene her fra Høngevej. Derudover findes der et Dybdal ved Toustrup, som beskrives senere.
Dybdal (Sorring) og hele området ligger oven i et landskab, formet i den tidlige miocæne tidsperiode (23 – 5 mio år siden).
Området ligger på randen af det største flodsystem, der har været i Skandinavien nogensinde – vi snakker om vandføring op til 40.000 m3 pr. sekund – Gudenåen har til sammenligning 32 m3 pr. sekund. Landskabet er dannet af subrecente floder, som betyder floder fra tiden fra isen smelter og frem til nu.
Dybdal består af erosionsdale dannet i kanten af tunneldalen efter isens tilbagesmeltning i den sidste istid for ca. 11.000 år siden. (I GEUS rapporter kaldes de raviner eller erosionskløfter)
Kilde: Margaret Skovsen, Gjern Natur
Kilde: Nicolaj Krog Larsen, GEUS
Kilde: Erik Skovbjerg Rasmussen, GEUS
