Kilde: Billede fra arkiv.dk forside
Telefoncentralen
Telefoncentralen var en kommunikationsvirksomhed som via et omstillingsbord satte telefoner i forbindelse med hinanden. Centralen dækkede et geografisk område, som kunne være en by eller en bydel. Fra telefonens barndom til op i 1950’erne var centralen manuelt betjent, herefter blev de semiautomatiske frem til slutningen af 1970’erne. Her blev telefonnumrene otte-cifrede og fuldt automatiseret.
En abonnent, der ville i telefonisk forbindelse med en anden abonnent, ringede centralen op. En telefonist svarede, og abonnenten opgav nummeret på den abonnent, man ønskede forbindelse med. Telefonisten forbandt med kabler på omstillingsbord pågældende abonnenter, hvorved modtagende abonnents telefon blev aktiveret. Telefonisten registrerede den forbrugte samtaletid, som påførtes den løbende regning hos den abonnent, der havde ringet op.
Telefoncentralen var ejet og drevet af et telefonselskab, og blev ledet af en forstanderinde. Personalet var altovervejende kvindelig.
Kilde: Billede fra arkiv.dk forside
Alexander Graham Bell præsenterede den første telefon på verdensudstillingen i Philidelphia i 1876. I Danmark blev “Kjøbenhavns By- og Hustelegraf” startet af Severin Lauritzen, med telefonforbindelser mellem kontorer og fabrikker. I 1881blev den første central indviet med 22 abonnenter i det indre København. Anlægget var ejet af Bell.
Da C. F. Tietgen første gang hørte om telefoner, skal han have udbrudt: “Telefon? Jeg skal sandelig ikke ringes op af en hvilken som helst urtekræmmer!” Men snart blev han den, der i 1882 stiftede Kjøbenhavns Telefon-Selskab og naturligt nok fik Privatbanken, hvor han var direktør, telefonnummer 1.
Kilde: Wikipedia
Kilde: Billede af Låsby Stations Central fra arkiv.dk, Galten Lokalarkiv, ca 1955-1960.
Kilde: Estrid Wilhelms, ”En landsby i mellemkrigstiden” fra Østjysk Hjemstavn, 56. årgang, 1991 s. 67-86 (tekst og håndtegnet kort om mellemkrigstiden)
Centralen i Toustrup
Telefoncentralen i Toustrup lå på Toustrup Stationsvej 4. Den blev opført i perioden 1916-1921 og blev i 1939 lagt sammen med Låsby Stations nybyggede central på Toustrup Mark.
”På kortet er Centralen og Samtalestationen nr. 34. Det var jo de færreste, som havde telefon dengang. Så kunne man gå der om og ringe. Centralbestyrerinden hed Helga Struve. Fru Struve var jo meget bundet af sit job”
Der går mange historier om, hvordan ”Centraldamen” håndterede omstillingen og kontakten mellem abonnenter i gamle dage i de små landsbyer.
Hun vidste ofte mere om, hvad der skete i landsbyen og på landet, end alle andre gjorde. Der var nemlig en ”knap” på omstillingsbordet, der kunne trykkes ned, så Centraldamen kunne lytte med på samtalerne - og på den måde kunne hun være yderst velinformeret.
Hvis man var meget opmærksom, ville man kunne høre et ”klik”, hvis nogen lyttede med.
Under krigen blev mange samtaler overvåget, og omstillingsdamerne var derfor meget opmærksomme på, hvis ”nogen” koblede sig på og lyttede med.
Centraldamen tog også tit sit arbejde så alvorligt, at hun hjalp folk til at komme i kontakt med hinanden. Hvis abonnenten ikke svarede kunne hun ”bryde ind” og sige, at ”købmanden er ude på varetur lige nu” eller ”jordemoderen er netop kørt op til Maren Jensen, så det varer nok lidt, inden hun er tilbage” eller ”dyrlægen er kørt ud til en ko, der har mælkefeber”.
På den måde behøvede folk ikke at gå forgæves eller ringe forgæves - og alle blev hjulpet på bedste vis.
Men i dag er vi nok alligevel glade for, at telefonsamtalerne ikke skal gå gennem et omstillingsbord – med alt hvad det indebar.
Låsby-Svendsen
Hvis man i Sorring skulle ringe til Skørring eller Toustrup i 1955, skete det via Låsby Stations Central. Centralen dækkede området Toustrup, Skørring, Låsby Stationsby samt en del af Toustrup Mark. Skulle man ringe fra Sorring til Aarhus, så skulle Sorring Central ringe til Låsby Central, som havde en direkte linje til Aarhus.
Der er ikke mange, der i dag ved, hvordan Låsby-Svendsen fik sit navn, men en del kender ham som den meget ”driftige” forretningsmand, der solgte heste på markeder, men også som ham, der opførte bygningerne på Toustrup Mark, der senere blev kendt som kollektiv, bofælleskab og slet og ret som ”Svendsens”.
Mange tror, at Jens Svendsen rent faktisk kom fra Låsby eller havde noget at gøre med Låsby. Det havde han ikke. Grunden er, at Jens Svendsen havde telefonnummeret 80 under Låsby Stations Central på Toustrup Mark. Det er i daglig tale efter mange opkald blevet til, at ”Jeg skal tale med Låsby-Svendsen” og det er hængt ved. Selv mange år efter at Låsby Stations Central blev nedlagt.
Låsby-Svendsen vil for altid være ”Låsby-Svendsen”, selvom han startede sit forretningseventyr på Toustrup Mark.
Kilde: Inger og Svend Aage Mikkelsen, Sorring
Erosionskløfter og -dale
Erosionsdalene ved Sorring ligger i Dybdal (Sorring) og består af kløften ved Dybdalsvej helt tæt på Sorring og dalene i bunden af Dybdalsvej. Du kan se erosionskløften fra Dybdalsvej og erosionsdalene her fra Høngevej. Derudover findes der et Dybdal ved Toustrup, som beskrives senere.
Dybdal (Sorring) og hele området ligger oven i et landskab, formet i den tidlige miocæne tidsperiode (23 – 5 mio år siden).
Området ligger på randen af det største flodsystem, der har været i Skandinavien nogensinde – vi snakker om vandføring op til 40.000 m3 pr. sekund – Gudenåen har til sammenligning 32 m3 pr. sekund. Landskabet er dannet af subrecente floder, som betyder floder fra tiden fra isen smelter og frem til nu.
Dybdal består af erosionsdale dannet i kanten af tunneldalen efter isens tilbagesmeltning i den sidste istid for ca. 11.000 år siden. (I GEUS rapporter kaldes de raviner eller erosionskløfter)
Kilde: Margaret Skovsen, Gjern Natur
Kilde: Nicolaj Krog Larsen, GEUS
Kilde: Erik Skovbjerg Rasmussen, GEUS
