Toustrup Missionshus

Kort

Kilde: Arkiv.dk – Gjern Lokalarkiv: Tidligere missionshus, Johs. Jensensvej 36, Toustrup, Dallerup Sogn, Matr. nr. 42 af Toustrup. Gjern Lokalarkiv, 1980.

Indre Mission

Indre Mission er en missionsbevægelse inden for den danske folkekirke, som arbejder for, at flere skal møde Jesus Kristus og tro på ham og hans ord om evigt liv. 

Mange har gennem bøger og filmatiseringer stiftet bekendtskab med missionens stærke indflydelse på moralen og fokus på at holde menigheden ædruelig og udleve de kristne værdier. Det har været svært i de små og fattige samfund, hvor det kunne betyde liv eller død for en hel familie, hvis fx en familiefar slog sig på flasken.

Missionshuse i Danmark

De fleste danske missionshuse blev opført for små midler og med stor stolthed i slutningen af 1800- og begyndelsen af 1900-tallet. Indre Mission, som engang havde over 1000 af de gamle huse, ejer i dag omkring 160 af dem. 

Mange af de frasolgte missionshuse forfalder, rives ned og mister deres plads i landsbybilledet.

Kilde: Murstenshuset er Toustrup missionshus. Da vejene i byen lagt om kan det i dag være svært at placerer husene korrekt. Uddrag af postkort fra 1905-1915 udlånt af Inger Wormsborg til Gjern Lokalarkiv (bemærk stavemåden Thoustrup)

Tidligere var de små kirkebygninger med til at give karakter til mangen en landsby.

I dag forfalder de nedlagte missionshuse, bruges som autoværksteder, lagerplads eller væltes. Selv om enkelte sættes i stand med veneration for den karakteristiske byggestil, undergår de fleste af dem ændringer, som ødelægger deres historiske særpræg. For eksempel når buede, sprossede vinduer udskiftes med termoruder, når tegl erstatter de oprindelige skifertage, eller carporte bygges på og facader pudses op.

Toustrup Missionshus

Grunden blev købt den 1. maj 1908 af foreningen for den Indre Mission i Danmark til opførelse af et missionshus. Den 14. maj 1960 sælger Kirkelig forening for den Indre Mission i Danmark til Jørgen Surland, Toustrup. Man må formode, at huset har virket som forsamlingshus for missionen fra 1908 til 1959/1960.

Aktiviteter i Missionshuset

Fra begyndelsen var der utrolig stor opbakning i området og aktiviteterne var primært  prædikener, foredrag, oplæsninger og sang.

Kilde: Billede af Toustrup Missionshus, Johannes Jensensvej 36 (nr. 36 er markeret på billedet) venligst udlånt af Svend Aage Mikkelsen, Sorring (der selv er født i nr. 26). Bygning nr. 30 er den gamle købmand. Bemærk den traditionelle bue over døren i 36.

Siden kom der aktiviteter som søndagsskole til for børnene. Karl Jensen, dengang Toustrup Station var med til at holde søndagsskole i missionshuset før 1957. 

Aktiviteterne i søndagsskolen kunne i begyndelsen have været små foredrag og bibelhistorie, sang mv..


Indre Missions historie

Du kan se mere om Indre Missions historie under seværdigheden: 

Sorring Missionshus

Kilde: kristeligt-dagblad.dk og mja.dk

Kilde: Harry Jensen, Sorring

Kilde: Indremission.dk

Lyt til historien

Børnehistorien

Børnehistorien

Edit Template
Anekdoter

Toustrup Missionshus blev bygget ca. samme tid som Toustrup Forsamlingshus, der har åbenbart været stort behov for samlingssteder. Sorring Missionshus blev også bygget i den periode.

Huset i Toustrup blev solgt i 1962, så det må have stået ubrugt i nogle år. Det var Aase og Jørgen Surland, der boede der, indtil de flyttede op i "Rytterskolen", så købte Laurids Madsen huset til en af sine mejerister: Børge Veng og hans kone Jytte, de boede tidligere oppe ved Rasmus Busk på Møllebakken. 

I min barndom, da vi boede ved Toustrup Station, var min far Karl Jensen med til at lede søndagsskolen i missionshuset sammen med smeden i Holmstol: Kresten Jakobsen og nogle gange en planteskoleejer fra Anbæk: Herluf Mikkelsen. Vi flyttede til Sorring i 1957, og jeg husker ikke, om missionshuset i Toustrup var i brug på det tidspunkt.

Det var det (red).

Kilde: Harry Jensen, Sorring

Erosionskløfter og -dale

Erosionsdalene ved Sorring ligger i Dybdal (Sorring) og består af kløften ved Dybdalsvej helt tæt på Sorring og dalene i bunden af Dybdalsvej. Du kan se erosionskløften fra Dybdalsvej og erosionsdalene her fra Høngevej. Derudover findes der et Dybdal ved Toustrup, som beskrives senere.

Dybdal (Sorring) og hele området ligger oven i et landskab, formet i den tidlige miocæne tidsperiode (23 – 5 mio år siden).

Området ligger på randen af det største flodsystem, der har været i Skandinavien nogensinde – vi snakker om vandføring op til 40.000 m3 pr. sekund – Gudenåen har til sammenligning 32 m3 pr. sekund. Landskabet er dannet af subrecente floder, som betyder floder fra tiden fra isen smelter og frem til nu.

Dybdal består af erosionsdale dannet i kanten af tunneldalen efter isens tilbagesmeltning i den sidste istid for ca. 11.000 år siden. (I GEUS rapporter kaldes de raviner eller erosionskløfter)

Kilde: Margaret Skovsen, Gjern Natur

Kilde: Nicolaj Krog Larsen, GEUS

Kilde: Erik Skovbjerg Rasmussen, GEUS