Kilde: Foto af Jørgen Kjems, Silkeborg, 2025
Sorring Tårnet er 66 m. Tårnet er opført som radiokædetårn i 1962 og befinder sig i terrænkote på 142,5 meter over havet. Medtager man gittermasten på tårnets top er bygningsværket 88 m. og når i alt op på 230,5 meter over havet.
Tårnet er bygget af jernbeton og har en diameter på 7 m. Det er opført på 14 dage og det er udstyret med et indre stillads med forskellige balkoner bundet sammen af trapper.
Sorring Tårnet er bygget som et radiokædetårn, til distribution af Danmarks Radios TV og radioprogrammer samt telekommunikation for Post- og Telegrafvæsnet. De blev placeret på de højeste punkter i landskabet, for at kunne danne kæden via mikrolink-paraboler, som overførte signalet i området på 4GHz (4000 MHz).
Kilde: Fotos fra toppen af Sorring Tårnet, taget af Robert Christiansen, 2004
Under den kolde krig og før/efter havde Post- og Telegrafvæsenet ansvaret for sikringen af radiokædetårnene såsom nødstrøm-forsyning og indhegningen omkring dem, da tårnene var eller kunne være et oplagt mål for terror og sabotage, og det var en vigtig livslinje i et kommunikationskredsløb, som ville gå tabt. Derfor blev alle tårne også optaget på totalforsvarets liste over bevogtningspunkter i en beredskabssituation, for at minimere risikoen for indtrængen til tårnene.
Den militære betydning er ikke yderligere beskrevet, dog ved man at der er nedgravet kabler der skabte forbindelse til Søværnets Operative Kommandos (SOK) bunker, bygget
1961 i Havreballeskoven ved Marselisborg slot. Bunkerens funktion blev nedlagt i 2014.
TDC bruger stadig tårnene som radiokæde til telefoni og data trafik, politiet til radiokommunikation og DR og lokalradioerne har på flere af tårnene FM-sendere.
Kilde: danskradio.dk/radiokaedetaarne og Svend Aage Mikkelsen, Sorring
Kilde: Fotos fra toppen af Sorring Tårnet, taget af Robert Christiansen, 2004
Det er desværre ikke muligt af sikkerhedsmæssige grunde at få tilladelse fra TDC til adgang til Sorring Tårnet for privatpersoner. Her på hjemmesiden kan du i stedet for se et par billeder taget fra toppen i 2004.
Kilde: Skitse til standardopført radiokædetårn fra danskradio.dk/radiokaedetaarne
Opbygningen af tårnene
Arbejdet med bygningen af tårnene blev udført af A/S Wright, Thomsen & Kier. Det første radiokædetårn på 75 meter i højden som blev udført elegant konisk, blev bygget i 1953 i Skamlebæk, for at danne link-kanaler mellem København og Aarhus. Tårnet i Skamlebæk svajede så meget i hård blæst, at den indbyggede elevator af og til, faldt ud af sin ophæng, og der er senere blevet udspændt stålwirer inde i tårnet fra top til bund, for at stabilisere for disse svingninger.
Kilde: Den underjordiske del af tårnet er færdig bygget og man begynder på selve tårnet, 1962.
Fra 1956 blev de næste tårne standard bygget, da det det første tårn i Skamlebæk med sin koniske form, gav en uøkonomisk etageudnyttelse. De senere byggede tårne, skulle forsyne de efterfølgende nye VHF-sendere i provinsen – (Fjernsynsstation Aarhus – “Søsterhøj”, Fyn – “Sdr. “Højrup”, Sønderjylland – “Rangstrup”), med tv-signal og senere FM-programmer fra Danmarks Radio. Der var tre uafhængige link-kanaler i retningen fra København til Aarhus, én til fjernsyn, én til flerkanal-telefoni og en fælles reservekanal. I modsatte retning var der to link-kanaler, én for flerkanaltelefoni og én kanal til reserve, som samtidig kunne benyttes af fjernsynet, hvis der skulle sendes fra Aarhus til København.
Kilde: Et næsten færdigt tårn fotograferet hen over stuehuset (som det så ud dengang i 1962) på Østergården.
Da tårnene er udført i glideforskalling med kontinuerlig støbning fra bund til top, kunne man på 14 dage lave selve tårnet, og derefter forsyne det med balkoner fra et stillads, der er bygget inde i tårnet sammen med trapper. Tårnene blev opført for og drevet af Post- & Telegrafvæsenet (P&T, Tele Danmark, i dag TDC), og knudepunktet er netop Telefonhuset på Borups Allé i København, fordi der samtidig transmitteres telefontrafik herfra til landsdelene for Rigstelefonen. TV- og FM-sendemaster samt link-faciliteter blev lejet af Statsradiofonien (Danmarks Radio, i dag DR).
Kilde: Gittermasten er anbragt på toppen, 1962
I tårnet er der en kantine, toilet og teknik tilslutning samt et varmeanlæg, der kunne holde parabolerne frostfri. For at lave service på udstyret i toppen, er der adgang via en indvendig trappe, eller den indbyggede elevator.
Kilde: Danmarks Radio og TV’s første OB-vogn, som var i brug fra 1954 til 1966
Ideen med tårnene
Ideen med radiokædetårnet var også, at de kunne sende retursignal internt imellem radiokædetårnet og Radiohuset / TV-Byen. Hvis en reportagevogn skulle sende TV-materiale hurtigt til København, kørte man til det nærmeste radiokædetårn, og koblede sig på en linkkanal via det tilslutningsskab, der sad uden på tårnet.
Hvis der skulle sendes direkte fra en location, oprettede man via en højt placeret linkparabol (en orange ligestillet parabol), et signal fra OB-vognen til det nærmeste radiokædetårn. Var det ikke muligt og var der lang afstand til næste tilkoblingstårn (max. 60 km) var der ét specielt linkhold, som suppleret sammen med OB-vognen, byggede en radiokæde op af små tårne med parabolskærme og evt. en terrængående linkvogn (UNIMOG), så man til sidst kunne linke til det nærmeste radiokædetårn. Var OB-vognen parkeret i en lav dal, brugte man en kran, hvorpå sende-parabolen blev monteret, og kranen kunne så hejse den 50 meter op. Men før dette arbejde skulle der laves en landskabsberegning (trace), hvor man via kort, kunne tage højde for skove, høje bygninger, bakker m.m., så man præcist vidste, hvor man kunne lave en mikrobølgelinje. Lyddelen fra OB-vognen, kom på en separat telefonlinje, frem til København.
Kilde: Foto af Sorring Tårnet, taget af Tine Lauritzen, Sorring, 2015
Brugen af tilkobling til skabene på radiokædetårnene med båndene optagelser fra optagevogn, eller link fra direkte transmission i provinsen, retur til TV-Byen, ophørte i 1997, da SNG-vogne med parabol på taget blev taget i drift. TDC bruger stadig tårnene som radiokæde til telefoni og data trafik, mobiltelefon sendemast, politiet til radiokommunikation og DR og lokalradioerne har på flere af tårnene FM-sendere.
Kilde: danskradio.dk/radiokaedetaarne og Svend Aage Mikkelsen, Sorring
Erosionskløfter og -dale
Erosionsdalene ved Sorring ligger i Dybdal (Sorring) og består af kløften ved Dybdalsvej helt tæt på Sorring og dalene i bunden af Dybdalsvej. Du kan se erosionskløften fra Dybdalsvej og erosionsdalene her fra Høngevej. Derudover findes der et Dybdal ved Toustrup, som beskrives senere.
Dybdal (Sorring) og hele området ligger oven i et landskab, formet i den tidlige miocæne tidsperiode (23 – 5 mio år siden).
Området ligger på randen af det største flodsystem, der har været i Skandinavien nogensinde – vi snakker om vandføring op til 40.000 m3 pr. sekund – Gudenåen har til sammenligning 32 m3 pr. sekund. Landskabet er dannet af subrecente floder, som betyder floder fra tiden fra isen smelter og frem til nu.
Dybdal består af erosionsdale dannet i kanten af tunneldalen efter isens tilbagesmeltning i den sidste istid for ca. 11.000 år siden. (I GEUS rapporter kaldes de raviner eller erosionskløfter)
Kilde: Margaret Skovsen, Gjern Natur
Kilde: Nicolaj Krog Larsen, GEUS
Kilde: Erik Skovbjerg Rasmussen, GEUS
