Kilde: Billede af Dallerup Mølle malet på Toustrup Forsamlingshus’ væg af H. E. Jensen i 1940’erne, ifølge Mogens Rafael Jensen, Toustrup (Møllen lå Dallerup Kirkevej 50, red)
Dallerup Mølle
”En vindmølle, kaldet Dallerup Mølle, har stået på bakkerne sydvest for byen. Den fandtes her i 1885 og blev nedrevet omkring 1930.” (Dallerup Mølle stod ved indkørslen til ejendommen Dallerup Kirkevej nr. 50, red.)
Kilde: Dallerup sogn – i fortid og nutid v/Chr. Heilskov og H. E. Jensen (tekst og billede)
Kilde: Billede af den originale kugle fra Dallerup Mølle, Mølle-kopien og Kim Hasager, Dallerup taget 2024
Der findes desværre ikke så mange spor efter Dallerup Mølle, men som noget helt særligt, er den originale ”kugle”, der sad på toppen af møllen, bevaret.
Den nuværende ejer, Kim Hasager, byggede på et tidspunkt en tro kopi af Dallerup Mølle efter de originale tegninger. Han viser her på mølle-kopien, hvordan ”kuglen” sad på toppen af Dallerup Mølle.
Kim Hasager fortæller, at møllen lå på venstre side af indkørslen til Dallerup Kirkevej 50.
Her er der fundet en møllesten. I tidens løb er der også fundet en del søm, som formodes at ligge tilbage efter afbrænding af resterne af møllen.
Dallerup Mølle var til sidst så slidt at den ikke kunne ”krøjes” ordentlig op mod vinden, så møller og møllersvende måtte hive deres hænder til blods for at få møllehatten vendt.
Kilde: Billede af ”kugle” og interview med Kim Hasager, foretaget af Hanne Hoberg, 2024
Generelt om møller
Før år 1.800 var alle vindmøller stubmøller, der som regel kun kunne kværne rug til rugmel. Fra ca år 1.850 begyndte de hollandske vindmøller at komme til landet og efterhånden blev deres kværne mere og mere avancerede, så de også kunne kværne hvede til hvedemel.
Efterhånden som de hollandske møller vandt frem, blev de med deres stjernhjul, der kunne drive flere kværne, også i stand til formaling af foderkorn.
Den øgede brug af foderkorn til dyrene, forøgede landbrugets produktion kraftigt – fx blev mælkeydelsen pr. ko fordoblet i perioden 1860 til 1893. Fra 1862, hvor mølleri blev frigivet, fik mange gårde deres egen små hestedrevne kværne eller små vindmøller.
Kilde: Dansk Møllerforening – artikel ”Energi til livet om kornmølleriets historie” v/Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013
Kilde: Billede fra 1928 fra bogen Dallerup sogn – i fortid og nutid v/Chr. Heilskov og H. E. Jensen (Dallerup Mølle ses i baggrunden)
Møllere på Dallerup Mølle
Folketællingen i 1870 betegner Peder Sørensen som møller, så vi kan konkludere, at Dallerup Mølle blev bygget omkring 1870. Ved folketællingen i 1890, har han overladt møllen til sønnen Jens Pedersen.
Jens Pedersen må have afhændet møllen mellem 1906 og 1911, for ved folketællingen i 1911 står Jens Johannes Vilhelm Nielsen som ejer, hvilket også gør sig gældende ved folketællingen i 1916.
Ved folketællingen i 1921 er det Anders Christian Andersen, der står som møller
Ved folketællingen i 1925 er mølle-ejeren Ole Olsen. Han overdrager senere Dallerup Mølle til Alfred Olsen, der fungerer som møller frem til den bliver nedbrudt omkring 1930. Mange af de ældre Sorring-borgere husker stadig ”Alfred i Møllen”.
Kilde: Undersøgelse af folketællinger v/Svend Aage Mikkelsen, Sorring
Kilde: Maskinsynsbog fra Gjern Lokalarkiv
Maskinsynsbogen fra 1913-1969 viser, at Dallerup Mølle er efterset og maskineriet fundet i orden ved årlige syn. Da eftersynene fortsætter helt frem til 18.11.1969, må vi formode, at der har været fungerende motormølle på ejendommen fra 1930-1969.
Dallerup Mølle, som ses på tegningen, var en typisk hollandsk vindmølle.
Kilde: Dallerup sogn – i fortid og nutid v/Chr. Heilskov og H. E. Jensen
Møller generelt
Stubmøller
Indtil omkring 1800 var de fleste vindmøller stubmøller, 18 af de 24 vindmøller der fandtes på Fyn i 1802 var stubmøller. I 1855 var alle på nær to nedlagt og som regel erstattet med Hollandske møller. De sidste to blev udskiftet i 1872 og 1877. Stubmøllerne var typisk indrettet med en rugkværn, men nogle af dem havde flere kværne.
Hollandske møller
I stubmøllerne kunne det være problematisk at få plads til et stjernhjul, men i de hollandske møller som blev bygget mange af i løbet af 1800-tallet, var der god plads til stjernhjul og dermed bedre mulighed for at drive flere kværne ad gangen eller på skift, afhængig af behov og vindforhold. De hollandske møller var også større og havde et større vingefang end stubmøllerne.
Hvor de stubmøller der fandtes i 1800-tallet typisk havde et vingefang på omkring 15-17 meter, havde de hollandske møller typisk vingefang på omkring 20-21 meter.
Franske kværne og hvedemel
I 1800-tallets anden halvdel blev en del af møllerne også i stand til at fremstille fint hvedemel, idet en del møller fik franske kværne og mere avancerede rensemaskiner og sigter. Munke Mølle i Odense fik i 1853, som den første mølle på Fyn, indlagt en Fransk kværn. De franske kværne var fremstillet af særlige kvartststen og var mere kostbare end de rhinske sten, der ellers var almindelige på det tidspunkt. Omkring 1880 havde hver fjerde af de fynske møller franske kværne.
Formaling af foderkorn
I samme periode fik mange møller grut- eller brækkværne som kunne bruges til formaling af foderkorn, idet den animalske produktion fik stigende betydning i anden halvdel af 1800-tallet. Derfor benyttede bønderne i stigende omfang kraftigere fordring (bl.a. formalet korn) og opnåede en betydelig forøgelse af mælkeydelsen pr. ko. I perioden 1860-1893 sker der en fordobling fra 1000 kg til 2000 kg. pr. år. Denne form for formaling blev også i stor udstrækning foretaget på gårdene, idet det efter møllenæringens frigivelse 1862 blev lovligt for bønderne at benytte en hestegang med kværn ved deres gårde. Efterhånden var der også mange gårde det fik opført små vindmøller, til at drive forskellige maskiner.
Men mange af de gl. privilegerede vand- og vindmøller fortsatte deres virksomhed langt ind i 1900-tallet. Måske har folk på landet følt en særlig tilknytning til den lokale mølle, måske har man foretrukket den traditionelle kost, fremstillet af egne friskformalede råvarer, der har givet god næring til det hårde fysiske arbejde ved landbruget.
Møllestuerne fungerede også som mødested for bønder og karle, når der skulle males, og det har sikkert haft betydning, at der var udskænkning på møllen, mens kunderne ventede på at kornet blev malet. De gamle møller havde også i stor udstrækning succes med at overgå til formaling af foderkorn, hvor efterspørgslen på formaling af brødkorn var faldende.
Kilde: Dansk Møllerforening – artikel ”Energi til livet om kornmølleriets historie” v/Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013
Erosionskløfter og -dale
Erosionsdalene ved Sorring ligger i Dybdal (Sorring) og består af kløften ved Dybdalsvej helt tæt på Sorring og dalene i bunden af Dybdalsvej. Du kan se erosionskløften fra Dybdalsvej og erosionsdalene her fra Høngevej. Derudover findes der et Dybdal ved Toustrup, som beskrives senere.
Dybdal (Sorring) og hele området ligger oven i et landskab, formet i den tidlige miocæne tidsperiode (23 – 5 mio år siden).
Området ligger på randen af det største flodsystem, der har været i Skandinavien nogensinde – vi snakker om vandføring op til 40.000 m3 pr. sekund – Gudenåen har til sammenligning 32 m3 pr. sekund. Landskabet er dannet af subrecente floder, som betyder floder fra tiden fra isen smelter og frem til nu.
Dybdal består af erosionsdale dannet i kanten af tunneldalen efter isens tilbagesmeltning i den sidste istid for ca. 11.000 år siden. (I GEUS rapporter kaldes de raviner eller erosionskløfter)
Kilde: Margaret Skovsen, Gjern Natur
Kilde: Nicolaj Krog Larsen, GEUS
Kilde: Erik Skovbjerg Rasmussen, GEUS
