Fællesmejerier

Det ændrede sig efter 1870. Dels var jorden i de dele af Danmark, hvor kornavlen havde været særligt intensiv, ved at være udpint samtidig med, at den nyindvundne jord ikke var det bedste til denne afgrøde. Dels begyndte konkurrencen fra det russiske, østeuropæiske og amerikanske korn, som kom til England via dampskibene og det nye jernbanenet, at gøre sig gældende. 

Reaktionen på disse udviklinger var en begyndende produktionsomlægning i retning af animalske fødevarer, herunder mejeridrift. De gamle herregårdsmejerier kunne tage kampen op, ligesom der var driftige unge mejerister, som slog sig ned som private næringsdrivende og opkøbte mælk med henblik på produktion og salg af det eftertragtede smør. Disse aktiviteter gik under betegnelsen fællesmejerier og var især hyppigt forekommende i Østdanmark. Andre steder på øerne slog de største mælkeproducenter sig sammen og aflønnede en mejerist. Der var her tale om en slags lukket interessentselskab.

I Vestjylland var situationen anderledes. Her havde der som følge af jordens ringe beskaffenhed og mangel på eksporthavne aldrig været tale om en stor kornproduktion. I stedet havde man satset på eksport af svin og levende kvæg. Ca. 1880 var denne situation ved at blive prekær. For det første var jorden ved at være “presset”. Tilførslen af mergel, der kun frigør næringsstoffer, men ikke tilfører nye, var kun en kortsigtet løsning. Dertil kom eksportproblemer til England og ikke mindst Tyskland, som for at beskytte det tyske landbrug lavede indførselsrestriktioner. I den situation var det oplagt at kikke på situationen i Østdanmark, men i stedet for at lade herregården – dem var der ikke mange af i Vestjylland – eller en mejerist “skumme fløden”, ville man selv – solidarisk – høste fortjenesten.

Resultatet var oprettelsen af andelsmejeriet i Hjedding 1882 sammen med lignende initiativer samme år på Lindbjerg Mark ved Ølgod og i Billum ved Ho Bugt. I det hele taget blev Sydvestjylland med den nye eksporthavn i Esbjerg det førende andelsområde. Men allerede en halv snes år efter var det meste af Danmark dækket med andelsmejerier. 1888 var som det store gennembrudsår. I gennembrudsfasen var det især gårdmændene, som sluttede op om andelsbevægelsen. Efterhånden indmeldte husmændene sig også. I 1894 var der i alt 907 andelsmejerier. I 1909 var tallet steget til 1163.