Dallerups historie

Lokaliteten Dallerup omtales første gang i år 1245, da to præster herfra, Yllhug og Nicolaus, deltager i et møde i Aarhus. En gammel stedbetegnelse for området Wievang (offersted) tyder på, at stedet er et ældgammelt offersted. Vi kan gætte på, at der før stenkirken har været en trækirke.

Kilde: svoda.dk

Religionen gennem tiderne

Selvom Dallerup Kirke ikke har været tilknyttet en munke- eller en klosterorden med sin opførelse i 1200-tallet, har den alligevel været en katolsk kirke.

Alt dette ændrede sig dog i 1500-tallet, hvor den tyske munk, Martin Luther, havde skabt røre i sit hjemland ved at udfordre den etablerede katolske kirkes tankegods. Luthers primære anke var, at man ikke skulle kunne købe sig til frelse ved at betale penge til kirken – den såkaldte aflad. Den eneste måde at blive frelst på var gennem tro. 

Disse ideer spredte sig i starten af 1500-tallet til Danmark, hvor særligt præsten Hans Tausen var med til at udbrede Luthers ideer, der fik navnet ”protestantismen”. 

Oprøret mod den katolske kirke inspirerede også kongemagterne i Norden, fordi de så muligheden for at annektere kirkens mange besiddelser.

Særligt Christian d. 2. spillede en stor rolle i at introducere Luthers lære i Danmark. Der skulle dog en borgerkrig til herhjemme mellem magtfulde støtter af den katolske kirke, særligt adelen, og protestanter, før protestantismen blev den officielle kirkelige retning. Det var nemlig Christian d. 3., der førte an for protestanterne, og da disse vandt borgerkrigen, var vejen banet for en kirke styret af kongemagten – også kaldet en fyrstekirke.

De katolske biskopper blev herefter afsat, klostrene lukket, og al kirkens jord og gods kom herefter ind under kongen. Det var nu også kun kongen, der måtte udnævne kirkelige embedsmænd, og samlet set mistede kirken også fuldstændigt sin politiske magt. 

Hvad betyder det at være protestant?

Ordet protestant kender vi fra ordet ”protestere” og blev oprindeligt brugt, da evangeliske stænder i Tyskland i 1529 protesterede mod at, at udbredelsen af protestantismen skulle stoppes. Protestanterne mente selv, at de skulle kaldes ”evangeliske”, som ville tage udgangspunkt i deres vigtigste ståsted – at mennesket udelukkende kunne frelses ved tro. Luther gjorde også op med den hierarkiske struktur i den katolske kirke, hvor paven og præsterne var tættere på Gud og skrev bl.a.: ” Enhver, som er krøbet ud af dåben, er lige meget præst og biskop”

Alle var dermed lige nær Gud, og paven skulle heller ikke anses for ufejlbarlig.

“Sola scriptura” var Luther’s princip. Dette betyder ”skriften alene”, og med det menes der, at der i Lutherdommen ikke er noget mellemled mellem menigmand og Gud, da alle er lige. Den eneste autoritet er Bibelen. 

Den såkaldte gerningsretfærdighed betyder heller intet i protestantismen. Mennesket kan således intet gøre for at frelse sig selv, da vores vilje er trælbunden. Mennesket kan intet godt gøre og kan på den måde heller ikke gøre noget for at komme til at stå i et bedre lys hos Gud. 

Der er derfor kun en ting at gøre – at tro på Guds ord. Det var derfor vigtigt for Luther, at kirkegængerne forstod, hvad præsten sagde i sin prædiken, hvilket mange tidligere havde haft svært ved, da prædikerne i katolicismens tid var på latin.

”Sola fide” kaldte Luther princippet, der betyder ”tro alene”.

Kilde: Tekst af cand. theol. Oliver Karst, præst ved Dallerup Kirke, 2025