Vinmark
Hvorfor er der lige pludselig nogen, der laver en vinmark i Sorring? Hvad var ideen med det hele og hvordan foregik det? Hvordan kan det lade sig gøre, at dyrke vindruer og lave vin så højt mod Nord og hvad er udfordringerne? Og hvad får de ud af det?
Det har Harry Skydsgaard fra Moselund vin på Høngevej svaret på, så her er historien:
Det hele startede egentlig med, at Anne Skydsgaard var træt af sin Tuja-hæk derhjemme og foreslog Harry om de ikke skulle sætte nogle vinplanter som espalier. Det gjorde de så, og de startede først med 3 vinplanter og så blev det til 5 vinplanter. De gav faktisk rigtig mange vindruer, så de spurgte en vinmand i Sejs, om ikke de kunne få lavet vin af dem? Han svarede overraskende: Hvorfor vil I ikke selv lave vinen? Og så var vi fanget.
Den første vin på de “hjemlige” vinranker var simpelthen udrikkelig, men det stoppede ikke 2 x Skydsgaard. Tværtimod begyndte Harry i 2001/2002 at snakke om, at han da godt kunne tænke sig at have en lille vinmark. Han spurgte sig for rundt omkring, og da der arbejdede en del på Gjern Kommune, kom det også Jørgen Hinnerup fra Sorring for øre. Han tog fat i Harry og sagde, at han havde jo denne her sydvendte lille mark i Sorring og det kunne måske være velegnet. Den måtte Harry gerne bruge til projektet, men så ville Jørgen også være med. Og senere kom Gitte også til og så startede det.
Jorden blev gjort klar og de første 3 rækker i 2007 blev en rød drue – Leon Merlot, Madelaine og Rondo. Der var lige lidt udfordringer, for en flok rådyr åd de første skud. Så blev der hurtigt sat stolper og hegn omkring, så druerne kunne stå i fred. Stolper og hegn er genbrug og har nu stået i mere end 15 år.
Så blev marken plantet til med flere rækker og flere sorter. Især Rondo har vist sig at være en meget driftsikker drue, der giver stabilt år efter år i modsætning til andre sorter, der kan være meget følsomme overfor vejret. Frost er en absolut dræber, så derfor er marken “åben” mod syd, så frost og tåge kan drive nedenud ad bakken.
Alle de grønne druer, der høstes på marken, bruges til hvidvin og alle de røde druer, bruges til rosé vin. Begge vine laves efter samme opskrift og kræver knapt så modnede druer. Rødvin kræver meget modne druer og et tungere set up til selve produktionen af vinen.
Vinene hedder “Moselund vin” efter Jørgen Hinnerups gård, hvor marken hører til. Nu er gården overtaget af Anne-Line og Morten Fruerlund Sørensen, så Morten er gået med i vinproduktionen. Vinen produceres kun til eget brug og kan ikke købes i forretningerne.
Det mest overraskende ved vinprojektet er, siger Harry, hvor meget arbejde det kræver – nemlig cirka en dag om ugen. Det er især den tidskrævende nedklipning af stængler, der skal gøres en dag om ugen i sommerperioden fra juni til september. Derudover er der mange sæsonprægede arbejdsgange.
Det bedste ved vinprojektet er at nyde dejlig vin af egen produktion. Målet er, at vinen skal være så god, at man med glæde kan servere den for gode venner. Og det er den!
Kilde: Harry Skydsgaard, Moselund vin
Her er Harry Skydsgaards opskrift på, hvordan man anlægger en vinmark:
Årets gang i vinmarken:
Planterne vinterbeskæres i januar kvartal – gerne inden de trækker for meget saft op
I april og maj følges de nye skud og vi i vort område håber på, at vi undgår frost, når planterne er begyndt at skyde
I juni er planterne kommet meget godt i vækst, og de første beskæringer skal foretages: Der kommer mange skud, men det er nødvendigt at være hård, for der skal helst ikke komme mere end et skud pr. øje på planterne. Hvert skud vil efterfølgende afsætte mindst 2 klaser druer. Kommer der flere, skal de klippes af. Det er her i juni måned, at vi foretager den største afklipning af klaser
I juli og fremover til høst skal der løbende foretages afklipning af skud, sideskud og topskud. Planten skal jo gerne bruge energien til produktion af druer og ikke på at vokse
I august begynder druerne at få farve (røde) og modningsprocessen begynder. Dagene bliver kortere og der bliver mindre sol, så vi skal begynde at afrive blade omkring druerne, for at få mest muligt sol til dem. Men der skal blive en passende mængde blade til at planten kan opsamle sukkerstoffer fra sollyset til at druerne kan blive søde og velsmagende
I september begynder vi at måle sukkerindholdet i druerne for at følge udviklingen og evt. skønne over, hvornår vi skal høste. Sukkerindholdet, der måles i Oechle, skal gerne være ca. 85-90, når vi høster. Men det sker desværre sjældent, da vi får for lidt sol i september og oktober. (Indian summer i 2016)
Normalt høster vi i oktober, men vi tager et skøn over vejret i den nærmeste fremtid – kommer der regn eller tørvejr?
På et tidspunkt træffer vi beslutning om, at nu skal høsten være og så får vi assistance fra familierne til plukning af druer, der er første step i vinproduktionen.
Vinproduktion:
Vi forsøger at få plukket alle druerne samme dag, selvom det kan være lidt presset, da vi samme dag også skal have afstilket og knust alle druerne. Det har vi heldigvis en maskine til at klare.
Når duerne er knust og afstilket, skal druerne presses, når vi laver rosé og hvidvin, da gæringsprocessen skal på ren saft. Skal der laves rødvin, skal druerne stå på tank incl. kerne og skal til den videre produktion
Opfordring:
Mosegård vin i Sorring opfordrer flere til at dyrke vin og ønsker alle held og lykke med processen. Kontakt gerne Harry Skydsgaard, hvis I går med tanker om at starte op
Kilde: Harry Skydsgaard, Mosegård vin
Hvorfor hedder det Høngevej? Hvad betyder høng? Wikipedia beskriver byen Høng således:
Navnet "Høng" er sammensat af 2 stavelser: -ho, der betyder "høj", og -inge, der betyder "beboernes hjemsted". "Høng" betyder altså "det høje sted".
I bogen ”Dallerup Sogn i fortid og nutid” skriver Chr. Heilskov og H. E. Jensen følgende:
” Fra Sorring vestre Gade udgår et Par Veje mellem Hovedvejen og Mollerupvejen ud til den Del af Marken, som kaldes Volstrup. Her er flere Steder meget smukt; især ved en lille Ejendom »Hønget«, hvor der fra en lynggroet Bakke er en dejlig Udsigt mod Vest.
Man ender til sidst i Bjarup, hvor Terrænet ud mod Bakkeranden er meget bakket med kønne udsigter over Dalen og Mosen mod Kalbygaards Skov.”
Ejendommen ”Hønget” er den, der ligger Høngevej 36. Så det er meget sandsynligt, at Høngevej er navngivet efter ejendommen ”Hønget”, der ligger på ”det høje sted.”
Kilde: Billede fra Gjern Arkiv udateret
Kilde: Kilde Wikipedia og Dallerup Sogn v/H. E. Jensen og Chr. Heilskov 1948
Erosionskløfter og -dale
Erosionsdalene ved Sorring ligger i Dybdal (Sorring) og består af kløften ved Dybdalsvej helt tæt på Sorring og dalene i bunden af Dybdalsvej. Du kan se erosionskløften fra Dybdalsvej og erosionsdalene her fra Høngevej. Derudover findes der et Dybdal ved Toustrup, som beskrives senere.
Dybdal (Sorring) og hele området ligger oven i et landskab, formet i den tidlige miocæne tidsperiode (23 – 5 mio år siden).
Området ligger på randen af det største flodsystem, der har været i Skandinavien nogensinde – vi snakker om vandføring op til 40.000 m3 pr. sekund – Gudenåen har til sammenligning 32 m3 pr. sekund. Landskabet er dannet af subrecente floder, som betyder floder fra tiden fra isen smelter og frem til nu.
Dybdal består af erosionsdale dannet i kanten af tunneldalen efter isens tilbagesmeltning i den sidste istid for ca. 11.000 år siden. (I GEUS rapporter kaldes de raviner eller erosionskløfter)
Kilde: Margaret Skovsen, Gjern Natur
Kilde: Nicolaj Krog Larsen, GEUS
Kilde: Erik Skovbjerg Rasmussen, GEUS
